Gourmetslagteriet Grambogård er blevet overtaget af direktør Alex Lysemose, der vil satse på kvalitet

Den tidligere chef i DKI-Group, Alex Lysemose, køber det fynske slagteri Grambogård af DKI-Group. Efter flere år med underskud skal der nu pumpes værdi i gourmetslagteriets brand, lyder det ifølge Erhvervbladet.

Grambogårds kundekreds findes blandt udvalgte specialitetsbutikker samt ekslusive restauranter. Det skal der ikke laves om på, fremhæver Alex Lysemose og tilføjer, at der skal mere fokus på forarbejdning af kød.

- Vi skal være bedre i forhold til charcuterivarer. For eksempel forskellige pålægsvarer og skinker. Samtidigt skal vi afsøge mulighederne for eksport, forklarer han.

Grambogård startede som et landbrug, men i 1998 blev virksomheden omlagt til først mejeri og siden slagteri. Mejeriet gik dog konkurs i 2009. Slagteriet fortsatte, men har de seneste år præsteret underskud. I 2009 et minus på bundlinjen på 415.295 kroner mod et minus året før på lige over en million.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce