Vinden står aldrig stille på Samsø, og samtidig er vand en sparsom ressource på Kattegat-øen, som er omgivet af saltvand. Det gør markvanding til en svær disciplin.
Alligevel lykkedes det Jens Kristian Kjeldahl at blive Årets Løgavler 2010, blandt andet fordi han har arbejdet med at optimere vandingen.
Han driver sammen med broren Søren Peter Kjeldahl godt 500 hektar nær Nordby på Samsø i Brdr. Kjeldahl I/S, som er en virksomhed med 45 medarbejdere. Ud over markdrift har brødrene blandt andet maskinværksted, godstransport, pakkeri og brandstation.
Hvor Søren Peter Kjeldahl beskæftiger sig mest med entreprenør- og transportdelen samt brand og redning, tager Jens Kristian Kjeldahl sig hovedsageligt af landbruget og grøntsagsproduktionen.
Bomvandingen er mere jævn
Jens Kristian Kjeldahl vandede tidligere med kanon, men kraftig blæst og skift i vindretningen gav store lommer, hvor marken nogle steder blev vandet dobbelt, mens andre områder ikke fik vand.
- Vi lod os derfor inspirere af kartoffel- og grøntsagsproducenterne i Skåne og på Öland, hvor det blæser meget ligesom her. Der bruger de bomvanding, så det er vi også gået over til, siger Jens Kristian Kjeldahl.
- Bomvanding er jo ellers ikke på mode i Danmark. Det er mere problematisk, fordi den skal flyttes oftere - det giver mere arbejde, forklarer han.
Bomvanderen havde desuden ikke nogen særlig stor arbejdsbredde originalt, men vanderen er tilpasset til CTF-sporene.
- Nu har vi samme bredde på bomvandingen som på sprøjtningen, siger han og fortsætter:
- Med bomvandingen har vi ikke den samme afdrift som ved kanonvanding. Nu er vi sikre på, at hele arealet bliver vandet.
Skal spare på vandet
En anden udfordring for grøntsagsdyrkning på Samsø er, at vand er en yderst begrænset ressource. Kommunens mål er, at Samsø skal være selvforsynende med drikkevand, derfor er der meget stramme kvoter for vandindvinding til markvanding.
- Vi får lov til at bruge knap 300 kubikmeter grundvand pr. hektar pr. år i grøntsagerne. Der er nok omkring en tredjedel af, hvad man kan få lov til andre steder i landet, siger Jens Kristian Kjeldahl.
Det er derfor populært på Samsø at grave sit eget vandindvindingsreservoir, som opsamler drænvand, der så bruges til vanding. Det er dog ikke helt uproblematisk at få tilladelse til at grave sit eget reservoir.
- Det tager jo en evighed at få tilladelse. Den ene grønne organisation efter den anden skal alle sammen have indsigelsesret, siger Jens Kristian Kjeldahl, der dog har gjort noget ud af at lave et naturvenligt reservoir.
- Vi har fjernet jorden ved vores reservoir, så det ser mere ud som en almindelig sø. På den måde er der i virkeligheden genskabt hundredvis af "mergelgrave" på Samsø, siger han.
Kjeldahl-brødrenes reservoir er på en hektar.
Skiftede til CTF
På grund af den sparsomme mængde vand har det været nødvendigt at optimere vandingen. Blandt andet derfor skiftede Brdr. Kjeldahl til Controlled Traffic Farming (CTF) i 2008.
- Tidligere kørte vi måske næsten på 115 procent af arealet, fordi man kører på kryds og tværs. Med vores CTF-spor kører vi på 25 procent, siger Jens Kristian Kjeldahl og fortsætter:
- Det giver en god jordløsning i selve bedet - derfor er sugeevnen bedre der. Det har givet os både større udbytte og bedre kvalitet.
Resultaterne kan tydeligt ses i de forskellige typer af grøntsager. Jens Kristian Kjeldahl er tidligere blevet nummer to i konkurrencen om årets løgavler, hvor han har vundet kilo-konkurrencen, men haft for små løg. Det er der blevet rettet op på med CTF.
- Det samme gælder hvidkålen. Tidligere havde vi problemer med, at hvidkålene ikke var store nok - nu bliver de næsten for store, siger han.
Også hveden har haft godt af skiftet til CTF. På nogle arealer er han kommet op på 10-12 ton hvede pr. hektar med 170 kg N pr. hektar.
Frekvenspumper sparer strøm
Et andet tiltag i forbindelse med markvandingen foretog Jens Kristian Kjeldahl for nogle år siden ved at skifte til frekvenspumper. Det har betydet reduktion af strømforbruget til vandingen med hele 35 procent.
- En normal pumpe kører konstant med fulde omdrejninger, mens frekvenspumperne måler trykket og regulerer omdrejningerne efter forbrug. Det har desuden givet os en mere jævn vandforsyning, forklarer han.
Ifølge Jens Kristian Kjeldahl har der ikke været nogen lang tilbagebetalingstid på frekvenspumperne, fordi strømbesparelsen er så stor.
- Det har helt sikkert kunnet betale sig for os, og vi er meget glade for dem, siger han.
Går efter de stærke rødder
Med den begrænsede vandressource er det nødvendigt for Jens Kristian Kjeldahl at prioritere, hvad der skal vandes, og hvad der må klare sig uden. For eksempel får de 75 hektar med korn aldrig vand. Men der er også arealer med grøntsager, der ikke er vand nok til.
Derfor er sortudvælgelse en vigtig disciplin.
- Til de arealer, der ikke kan få så meget vand, vælger vi sorter med en kraftig rodudvikling. Så kan de bedre klare sig - det bliver måske nogle gange på bekostning af udbyttet. Men vi fik jo da den løgpris alligevel, siger Jens Kristian Kjeldahl med et skævt smil.
