Navnet Farmall er dybt forankret i historien bag Case IH, og nu er det legendariske navn tilbage på motorhjelmen af en ny traktorserie fra Case IH

Den nye Case IH Farmal C-serie kommer til at omfatte tre modeller fra 55 til 75 hestekræfter. De fircylindrede motorer, som har en volumen på blot 3,2 liter, leveres af Fiat Powertrain Technologies.

Transmissionen er som standard med 12 fremadgående gear og 12 bak, og transmissionen kan med krybegear udbygges til 20/20. Modellerne kan enten leveres med mekanisk vendegear eller med Power Shuttle, som er et koblingsfrit vendegear. 

Krybegearet betyder, at traktoren kan køre helt ned til 123 meter i timen, For alle modeller er topfarten 40 kilometer i timen.

Ny kabine og skrå hjelm

På trods af at traktoren har en totalhøjde på under 2,40 meter, er kabinen med fladt gulv. Aircondition er integreret i kabinen, og det giver plads til, at der kan monteres et vindue i taget af kabinen. Et vindue, som specielt brugere, der monterer frontlæsser på traktoren, vil drage nytte af. Frontlæsseren kontrolleres af et joystick, der er integreret i betjeningspanelet til højre for føreren.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Venderadius opgiver Case IH til 3,75 meter og trepunktsliften løfter 2.150 kg.

Den nye Farmal C kan leveres fra andet kvartal i år.