I næste nummer af Bovilogisk, der udkommer den 18. februar, skriver Peter T. Thomsen, seniorforsker, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, at klovlidelser er den væsentligste årsag til dødsfald og aflivninger blandt danske malkekøer. Omkring 40 procent af samtlige aflivede køer bliver således aflivet på grund af klov-/lemmelidelser. Klovlidelser er typisk både meget smertefulde og langvarige. De negative konsekvenser for både ko og kvægbruger er derfor store. Klovlidelser medfører såvel nedsat dyrevelfærd som store økonomiske tab for kvægbrugeren.

Det er ifølge Peter T. Thomsen meget vigtigt at kunne identificere køer med klovlidelser så tidligt i forløbet som muligt. Hvis man ikke identificerer de syge køer, kan man selvfølgelig heller ikke behandle dem. Og behandling tidligt i forløbet er særdeles vigtig for at undgå negative konsekvenser med hensyn til såvel nedsat dyrevelfærd som nedsat mælkeydelse, øget risiko for tidlig udsætning og mindsket sandsynlighed for drægtighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stort forsøg i 42 besætninger

Et forsøg gennemført ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har set på sammenhængen mellem klovlidelser, halthed og køernes liggetid. Alle køerne var blandt andet forsynet med en såkaldt IceTag, som automatisk måler køernes adfærd. Systemet registrerer, om en ko ligger, står eller går og giver således et overblik over koens aktivitetsmønster døgnet rundt.

- Det kommer nok ikke som en stor overraskelse for ret mange, at jo mere halt en ko er, jo større er risikoen for, at hun har en klovlidelse. Forsøget viste, at risikoen for, at en ko har en klovlidelse, er mere end 19 gange større hos en ko, som er tydeligt halt end hos en normalt gående ko, skriver Peter Thomsen.

Forsøget viste også, at risikoen for, at en ko har en klovlidelse, stiger, når varigheden af de enkelte liggeperioder stiger. Køerne i forsøget lå ned i gennemsnit 10,7 timer i døgnet. Liggetiden var typisk fordelt på omkring 10 liggeperioder på hver lidt over en time i gennemsnit. For hver gang den gennemsnitlige varighed af en enkelt liggeperiode blev 30 minutter længere, steg risikoen for, at koen havde en klovlidelse med 25 procent. Forekomsten af klovlidelser var i runde tal dobbelt så stor blandt køer, som lå ned mere end 90 minutter i gennemsnit sammenlignet med køer, som lå mindre end 60 minutter. Køer med klovlidelser blev altså typisk liggende længere tid, når de først var kommet ned at ligge. Det skyldes sandsynligvis, at køer med ømme ben og klove har besvær med at lægge sig og rejse sig. De vælger derfor ofte at blive liggende i længere tid, når de først er kommet ned at ligge.

Læs mere om forsøget i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 18. februar. Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.