Gyllevognen er den store synder, når det gælder jordpakning og strukturskader i marken.
Dilemmaet om på den ene side at nedbringe omkostningerne ved at køre med stor kapacitet og store maskiner modvirkes af de udbyttereducerende og ofte permanente skader, der sker i forbindelse med, at der køres med de store og tunge maskiner i marken.
En problematik, der er blevet forstærket efter, at der fra årsskiftet er indført krav om, at flydende husdyrgødning skal nedfældes på arealer med sort jord og fodergræs.
Udbringning med slæbeslanger er fra 1. januar 2011 derfor kun tilladt i voksende afgrøder – altså bortset fra fodergræsarealer – med mindre gyllen forsures eller udbringes med et SyreN-anlæg.
Kravet om nedfældning forbedrer ganske vist udnyttelsen af gyllen og reducerer lugtgenerne, men samtidig vil den lavere arbejdsbredde og det øgede trækkraftbehov med nedfælderen sammenlignet med slæbeslanger betyde, at der laves strukturskader på en større del af arealet.
Nye udfordringer på lerjord
Troels Toft, planteavlskonsulent hos Patriotisk Selskab, er nervøs for, at de nye regler på nogle ejendomme med lerjord vil føre til, at der gribes til løsninger, der ikke er optimale.
- På ejendomme, hvor gyllen forsures, eller hvor den udbringes med et SyreN-anlæg, kan vi gøre, som vi plejer og udbringe gyllen med slanger og harve den ned senest 12 timer efter udbringning. Men det gælder formentlig kun for 10-15 procent af de ejendomme, jeg kommer på, siger den fynske planteavlskonsulent og fortsætter:
- På de resterende ejendomme kan det komme på tale at udbringe en større mængde på vintersæden. Det vil især være aktuelt på ejendomme, hvor der er begrænset opbevaringskapacitet. Men det kan give problemer, da vintersæden ofte har en svag rodudvikling tidligt i foråret og derfor er mere udsat for saltsvidning. Samtidig er jorden ofte ikke tjenlig til at køre på, hvilket betyder, at der laves nogle voldsomme strukturskader, som koster udbytte mange år fremover.
Han tror derfor, at der i år vil være flere landmænd, der vælger at vente med at udbringe gyllen, til vårbyggen er kommet op. Det er dog heller ikke en problemfri løsning, da det ifølge konsulenten først bør ske, når byggen har lukket rækkerne, så der er læ omkring gyllestrengen.
- Det vil reducere fordampningen af ammoniak fra gyllen, men omvendt vil den højere temperatur ved den sene udbringning øge fordampningen af ammoniak, siger han.
Udbringning før pløjning
Nogen perfekt løsning på nedfældningen af gyllen på lerjord har Troels Toft ikke. Men med lidt hjælp fra vejrguderne mener han dog, at en løsning kan være at nedfælde gyllen på let frosset jord i februar, hvorefter marken pløjes og forhåbentlig får tilstrækkeligt meget frost til, at jorden smuldrer, og der kan laves et godt såbed til foråret.
- Vi ser hvert år alt for mange eksempler på vårbyg, hvor sporene står tydeligt helt frem til høst. Samtidig skal man passe på med at så i et for vådt såbed. Det giver vårbyggen en langsom begyndelse og en alt for ringe rodudvikling og kan resultere i det, vi kalder ”ankelbyg”, fordi det ikke bliver ret højt, fortæller den fynske konsulent.
Uanset hvilken løsning, der vælges, understreger han vigtigheden af at vente med at køre, til jorden er tilstrækkelig tør. Både for at undgå spor og for at sikre en god udnyttelse af gyllen.
Han opfordrer samtidig til, at der køres med brede dæk og lave dæktryk – og at man på ejendomme, hvor det er maskinstationen, der nedfælder gyllen, efterspørger løsninger, der skåner jorden mest muligt.
Læs hele artiklen i februarudgaven af Agrologisk. Bestil abonnement på www.agrar.dk.
