Abonnementsartikel
De trange vilkår for landbrugserhvervet betyder, at fremtiden for Gunderslevholm Gods ligger i politikernes hænder
- Miljø- og fødevareministeren afgør, om mit gods har en fremtid. Så kontant lyder meldingen fra Claus de Neergaard på Gunderslevholm Gods.
Han langer kraftigt ud efter Grøn Vækst-planen, som efter hans mening savner hold i virkeligheden. Med en udsigt til 37 procent til efterafgrøder har han svært ved at se, hvordan han skal få det til at hænge sammen.
- Min bedrift kommer til at sænke udledningen af kvælstof med tre til fem kg pr. hektar. Det vil koste mig omkring 1.500 kroner pr. hektar. Og til hvilken nytte? Vores engarealer ned til vandløbene, der alle er omfattet af MVJ-aftaler om våde enge, opsuger det overskydende kvælstof, hvilket er en medvirkende årsag til, at vandet i Susåen med stor marginal overholder normerne for drikkevand.
Claus de Neergaard peger på, at der kommer 19 kg kvælstof pr. hektar pr. år ned fra luften, hvoraf en tredjedel stammer fra udlandet, en tredjedel fra danske landbrugsbedrifter med stort kvælstofoverskud og den sidste tredjedel fra det øvrige, danske samfund.
Desuden kommer der 300.000 ton kvælstof op gennem sund og bælter fra landene omkring Østersøen.
- Grøn Vækst er helt absurd. Og er ødelæggende for mit velvære og berøver mig for mit mod på tingene, siger han.
Med hensyn til sin egen organisations handlekraft i denne sag har Claus de Neergaard kun følgende kommentar:
- Landbrug & Fødevarer? Jeg ved ikke, hvad der foregår derinde.
Mere saglighed
Claus de Neergaard efterlyser mere saglighed i begrænsningen af kvælstofudslippet, hvor man i langt højere grad kigger på bedriftstypen og afgrøderne, når der skal skæres i kvælstofkvoterne.
- Det er jo ikke ligegyldigt for kvælstofoptaget, om man dyrker majs og hestebønner npå den ene side og sukkerroer på den anden. Ligeledes er intensiteten af husdyrholdet afgørende for udledningen af kvælstof. Og der er stor forskel på, hvor meget kvælstof, de forskellige jordtyper udleder.
- Jeg kunne bedre acceptere Grøn Vækst, hvis man satte ind dér, hvor kvælstofoverskuddet er størst. I mit tilfælde, hvor jeg har dyrket konservesærter, ville efterafgrøder være på sin plads. Og dermed leve op til et af regeringens slogans: Mest miljø for pengene, understreger Claus de Neergaard.
