Svin som blandekar for influenza?

Der har været frygt for, at fugleinfluenzaen ville blande sig med influenza fra mennesker eller grise og give anledning til et nyt virus, der var dødeligt og særdeles smitsomt for mennesker. Studier på Veterinærinstituttet viser imidlertid, at grisen ikke har bindingssteder for fugleinfluenza i luftvejene, hvilket man ellers hidtil har antaget ud fra den eksisterende viden, skriver Ramona Trebbien, Veterinærinstituttet i den nye udgave af Hyologisk, der udkommer fredag den 4. februar.

Det betyder, at grisen ikke kan anses som en større trussel end for eksempel mennesker og kyllinger, når det handler om at producere nye eventuelt farlige influenzavirustyper.

I forbindelse med et PhD-studium, er fordelingen af bindingssteder for henholdsvis svineinfluenza og fugleinfluenza i grisens luftveje detaljeret undersøgt og sammenlignet med eksperimentelle infektioner med henholdsvis svineinfluenza- og et fugleinfluenzavirus i grisen.

Resultaterne gav det klare resultat, at grisen helt overvejende besidder bindingssteder for svineinfluenza i stort antal i alle dele af luftvejene. Bindingssteder for fugleinfluenza blev ikke fundet i de øvre dele af luftvejene i næseslimhinde, luftrør, og bronkier, men blev kun fundet dybt i lungerne i de såkaldte alveoler. Derudover var der en klar forskel på de steder, hvor svineinfluenzavirus inficerede i grisens luftveje sammenlignet med fugleinfluenzavirus. Forskellen var i overensstemmelse med fordelingen af bindingssteder for henholdsvis svine- og fugleinfluenza, forstået således, at bindingsstederne for fugleinfluenza sad dybt i lungerne, mens de for svineinfluenza hovedsagligt sad i de øvre dele af luftevejene.

Studiet er udført i samarbejde mellem Veterinærinstituttet, DTU og Det Biovidenskabelige Fakultet, KU, og som blev økonomisk støttet af Videncenter for Svineproduktion.

Grisen ligner mennesket

Fordelingen af bindingsstederne for influenzavirus betyder, at grisen sandsynligvis ikke så nemt kan blive inficeret med en fugleinfluenza, da der ikke er bindingssteder, når influenza umiddelbart kommer ind i luftvejene. Dog vil en infektion med fugleinfluenza kunne give anledning til infektion i grisen, hvis influenzavirusset når de dybere dele af lungerne.

Resultaterne stemmer overens med, at de tilfælde af fugleinfluenza, man har set hos mennesker, har givet anledning til lungebetændelser, som satte sig dybt i lungerne.

Hvis man sammenligner resultaterne med studier af bindingssteder, som er foretaget i mennesker, har grise og mennesker stor overensstemmelse mellem fordelingen af bindingssteder for henholdsvis fugleinfluenza og svineinfluenza. Det skal i parentes bemærkes, at svineinfluenza og menneskeinfluenza bruger den samme type bindingssted, og at de generelt har store ligheder trods værtsforskellen.

Grisen som blandekar

At grisen gennem tiderne er blevet beskyldt for at være et blandekar for influenzavirus skyldes, at den er modtagelig for influenzavirus fra fugle og mennesker.

Det baserer man på, at grisen både gennem eksperimenter og under naturlige forhold har vist sig modtagelige for forskellige influenzavirus. Derudover har nogle få tidligere studier vist, at grisen har bindingssteder på cellerne i luftrøret, som både bruges af fugleinfluenza, influenza fra mennesker samt svineinfluenza.

Vi har nu imidlertid vist, at det sidste forholder sig anderledes.

Influenza virus og dens betydning

Influenza-A-virus har en stor betydning for sundhed hos både mennesker og dyr.

De fleste mennesker kender til influenza som sygdommen, man ofte pådrager sig i vinterhalvåret, og som giver anledning til en del ubehag med feber, hoste og løbende næse.

Derudover er der gennem tiden opstået pandemier med influenzavirus, hvor den mest kendte er den spanske syge i 1919, der gav anledning til mange dødsfald i store dele af verden. I dag ved vi, at svømmefugle er reservoir for influenzavirus, og fugleinfluenza kan i fjerkræ være et stort problem.

Hos fugle skelner man mellem lavpatogene influenzavirus, der giver anledning til milde sygdomstilfælde, og højpatogene influenzavirus, der giver anledning til svære sygdomstilfælde, hvor store dele af en fjerkræbesætning dør i løbet af kort tid. Influenza hos svin opstod i forbindelse med den spanske syge hos mennesker, og man mener, at svineinfluenza efterfølgende blev etableret i svinepopulationen.

Svineinfluenza er en jævnlig gæst i svinebesætninger og kan give anledning til problemer i større og mindre omfang. I 1997 blev mennesker i Hong Kong smittet med en højpatogen fugleinfluenza, H5N1 og døde af svær lungebetændelse, der havde sat sig dybt i lungerne.

Dette skabte en frygt for, at fugleinfluenzaen ville blande sig med influenza fra mennesker eller grise og give anledning til et nyt virus, der var dødelig og særdeles smitsomt for mennesker. Som konsekvens aflivede man alt tamfjerkræ i Hong Kong.

Læs mere i den nye udgave af Hyologisk, der udkommer på fredag den 4. februar 2011. Bestil abonnement på 76207970 eller www.hyologisk.dk.