Abonnementsartikel

Vestergaards Maskinservice i Nordjylland indgår igen i Stemas’ forhandlerkreds

Vestergaards Maskinservice danner igen par med konkurrenten, og Ole Vestergaard skilles dermed fra Thaler efter fire år og har nu atter Weidemann som samarbejdspartner.

Ole Vestergaard mener selv, at folk i branchen ville have afvist som utænkeligt, at han nogensinde skulle gå sammen med firmaet Weidemann igen. Det er ikke desto mindre tilfældet pr. 1. januar 2011, hvor Vestergaards Maskinservice i Nordjylland igen indgår i Stemas’ forhandlerkreds.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I flere år har Weidemann været en af de største konkurrenter for Vestergaards Maskinservice, der gennem sit salgsarbejde og service har gjort sig bemærket i det nordjyske inden for minilæssere.

- Det er pudsigt, som det kan gå i parforhold; siger Ole Vestergaard, som sammen med virksomhedens medarbejdere sætter alt ind på, at markedsandelene tipper til fordel for den hidtidige konkurrent.

- Weidemann er det største og ældste mærke på verdensplan, og vi vil stadig have den samme høje service og kvalitet – det går vi ikke på kompromis med, fortæller Ole Vestergaard.

Han siger endvidere, at hidtidige Thaler-kunder ikke vil blive berørt af det nye parforhold.

- Kunder vil stadig kunne få udført service og reparationer på Thaler-maskiner. Ingen vil blive svigtet, siger han.