Rusland har forbudt import af både levende svin, fersk svinekød og fjerkræ i kølvandet på dioxinskandalen i Tyskland. Det skriver The Voice of Russia.
Fra tysk side havde man eller forsøgt forsikre om, at situationen var under kontrol, men de russiske myndigheder fandt ikke de tyske forsikringer overbevisende nok.
Derfor har landet nu standset import af fersk svinekød, levende svin og fjerkræ. Frostvarer, der er testet fri for dioxin, er der dog ikke lukket for.
- Det tager fem dage at teste kødet for dioxin, og det kan man ikke vente på med fersk og levende, fortæller Hans Aarestrup, direktør for Danske Svineproducenter.