Abonnementsartikel

Aller Aqua Group lægger nu op til en kraftig vækst i aktiviteterne og omsætningen i det tyske selskab Emsland-Aller Aqua GmbH

Aller Aqua Group, der den 15. september 2008 officielt indviede joint-venture selskabet Emsland-Aller Aqua GmbH i Goissen, Tyskland, lægger nu op til en kraftig vækst i aktiviteterne og omsætningen i det tyske selskab. Det oplyser selskabet.

- Vores partner Emsland-Stärke har indtil 1. januar i år haft en produktion af kartoffelstivelse i en fabrik, der ligger op og ned ad Emsland-Aller Aqua's fabriksanlæg. Denne produktion lukkes nu ned og flyttes til en af Emsland-Stärkes andre fabrikker i Tyskland. Det sker i takt med at EU-støtten til den slags stivelsesproduktion bortfalder, siger Henrik Halken, der er indkøbsdirektør i Aller Aqua Group og desuden sidder med i ledelsen af det tyske selskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Win-win situation

- Vi har igennem de første par år haft et win-win samarbejde med Emsland-Stärke omkring proteinproduktionen, idet vi, når der var kampagne for kartoffelstivelsesproduktionen stillede en del af vores anlæg til rådighed for dem til at producere proteindelen. Omvendt, når de var ude af kampagnen, så anvendte vi deres anlæg til oparbejdning af det stivelse der er i de ærter og bønner vi anvender.

- Med denne beslutning kan vi altså producere ærteprotein hele året, fortsætter Henrik Halken, der forventer, at selskabet skal anvende i omegnen af 60.000 ton ærter som råvarer på årsplan . Med de hastigt stigende råvarepriser, bliver det naturligvis en stor opgave at skaffe så store mængder, omvendt kan vi se at slutprodukterne også fø1ger med i pris - så alt i alt, tror vi på en fornuftig forretning. Vi har de sidste to år haft udsolgt og der er en meget stor interesse i dette unikke produkt med 72 protein protein og en fantastisk god aminosyre sammensætning og fordøjelighed, siger Henrik Halken.