Tagkonstruktioner fra 70'erne kan være underdimensionerede

Mange landmænd husker sidste vinter, hvor der kom store snemasser ned fra oven og lagde sig i driver og store mængder på tagene på landbrugsbygningerne.

Omkring 5.000 bygninger væltede på grund af de store snemasser. Og der er udfærdiget en rapport om, hvad årsagerne var til de mange tagkollapser.

Rapporten konkluderer, at det primært er bygninger med stålrammer bygget i 1970'erne, som ikke har haft den nødvendige styrke. Endvidere har store, brede stalde med trægitterspær opført i midten af 1990'erne og årene frem ikke været dimensioneret med tilstrækkelig afstivning i tagkonstruktionen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Bygninger med stålrammer

Bygninger med stålrammekonstruktioner skal i dag udføres med forskellige former for vindkryds samt beslag for kipning, hvilket vil sige sikring mod, at stålrammerne krænger og vipper ud til siden.

Bygninger der er opført i 70'erne har ikke haft de normkrav, som kendes i dag, og derfor mangler der ofte både vindkryds og kipningsbeslag.

Endelig er selve stålrammerne underdimensionerede. Det har typisk været de lokale smedeforretninger, der har produceret stålrammerne, og der har ikke været den nødvendige opmærksomhed på de belastninger, der skal optages i stålrammerne.

Det bevirker, at stålrammerne bøjer ud og bukker sammen ved overgangen mellem tag og væg. Skaden sker i princippet over en periode med tung belastning, men selve kollapset sker i løbet af sekunder.

Bygninger med trægitterspær

Bygninger med trægitterspær er brede svinestaldsbygninger, hvor spærene er leveret i to eller tre dele som samles på byggepladsen.

Skaderne, der har forvoldt tagkollapsene, er for de flestes vedkommende manglende afstivninger inde i selve tagkonstruktionen på loftrummet.

Det kan være en mangelfuld dimensionering og anvisning af afstivningens udførelse, så at tømrerne ikke har været ordentligt instrueret. Det kan også være en mangelfuld udførelse af afstivningen, hvor der er glemt vigtige arbejdsopgaver.

Forebyggelse mod skader og snekollaps.

Der skal ikke herske tvivl om, at forsikringsselskaberne i fremtiden vil have skærpet opmærksomhed på omtalte forhold, og der vil forekomme situationer og skadessager, hvor forsikringsselskabet ikke vil dække skaderne. Det kan få enorme økonomiske konsekvenser for landmanden.

Der er to vigtige elementer, der skal være opfyldt for at give en rimelig sikkerhed for, at der er dækning på en skade:

Landmanden har ansvaret for at rydde sneen af tagene på sine landbrugsbygninger.

Landmanden har ansvaret for og skal sikre, at bygningernes tagkonstruktioner er korrekt dimensioneret og opført, og at de er vedligeholdt løbende.

Hvis der er større snemængder på taget, og det er vanskeligt at komme til, eller hvis bygningen er på vej til eventuelt at kollapse, bør man få en entreprenør eller et andet firma, der har det rette udstyr, til at rydde taget for sne. Der kan være stor fare ved at udføre arbejdet, og der kræves meget sikkerhedsudstyr for at kunne udføre arbejdet.

Rapport som dokumentation

Bygningsrådgiverne inden for Dansk Landbrugsrådgivning, DLBR, har udfærdiget et koncept kaldet "Tagtjek", der tilbyder en gennemgang af bygningernes tagkonstruktion.

Rådgiverne skriver en rapport med en vurdering og eventuelt med en anbefaling af hvilke ting, der skal laves for at sikre bygningerne.

Rapporten kan også bruges som dokumentation overfor det forsikringsselskab, der har forsikret bygningerne.