Landbruget skal gå efter accept fra samfundet

Carl-Albrecht Bartmer, præsident for Deutsche Landwirtschafts-Gesellschaft, DLG, der arrangerer EuroTier, pegede i sin tale på EuroTier-aftenen på, at det er vigtigt, at landbruget løbende bruger tid på at diskutere retning og mål.

Landbruget skal sikre sig, at det går efter nogle rimelige mål, og at disse mål kan opnå offentlig accept. At gå efter mål uden samfundsaccept vil være vanskeligt, hvis ikke umulige at nå, mener han.

Der forventes en stærkt stigende efterspørgsel på fødevarer i de kommende årtier på grund af den øgede befolkningstilvækst og velstand i udviklingslandene. Som Carl-Albrecht Bartmer ser det, skal fremtidens landbrug derfor være et videnslandbrug, der anvender teknologiske løsninger, som er bæredygtige. Sådanne løsninger medvirker både til stabilitet og fredelig sameksistens i verden, og det dæmmer op for en potentiel folkevandring fra de rige til de fattige lande.

Derfor mener han også, at de innovative løsninger, der kan hjælpe landbruget i den retning, ikke kun er landbrugets og dets leverandørers ansvar men hele verdenssamfundet. Sagt med andre ord, så mener han, at udvikling af bæredygtige løsninger til landbruget ikke kun skal være styret af de økonomiske interesser i landbruget og hos dets leverandører.

Dilemmaet for landbruget

Carl-Albrecht Bartmer pegede også på landbrugets dilemma. Det, at forbrugerne har et romantisk, idealiseret billede af, hvordan de synes landbruget skal drives. Men når de står nede i butikken og skal købe fødevarerne, så vælger de bare det billigste.

Det hænger ikke sammen. Miljø og dyrevelfærd koster penge, og forbrugeren bliver nødt til at betale ekstra for disse faktorer. Men forbrugeren bruger tilsyneladende hellere pengene på de nyeste smartphones og I-pads. Man demonstrerer mod det industrialiserede landbrug, men har i andre sammenhænge ikke noget imod at købe discountprodukter fra industrien.

Han forstår heller ikke, at der er så stor modstand mod dyrkning af genmodificerede afgrøder i Europa, når forbrugerne allerede i høj grad spiser kød fra lande uden for Europa, hvor dyrene i høj grad er fodret med genmodificeret soja.

Der skal være ærlighed i debatterne

For at få en konstruktiv debat med samfundet, er det ifølge Carl-Albrecht Bartmer vigtigt, at det foregår med en intellektuel ærlighed i debatten.

Det skal være de grundlæggende faglige argumenter, der styrer debatten og ikke de følelsesmæssige bekymringer.

Han tror ikke på, at de krav, politikerne opstiller for eksempelvis hold af husdyr, der bunder i følelser og ikke faglighed, altid giver bedre dyrevelfærd.

Han opfordrer derfor til, at landbruget identificerer de kritiske temaer, og selv aktivt tager disse udfordringer op. Landbruget skal finde løsninger på kastrationsproblematikken, fjerkræproblematikker samt placeringen og udledningen af næringsstoffer fra produktionsenheder.

Selvom det nogle gange lyder sådan, så minder han om, at det ikke kun er landbruget, der er årsag til klimaforandringerne. I hvert fald var der for 100 år siden dobbelt så mange køer i Tyskland. Der var ni gange så mange heste, der var det samme antal grise, men mange flere får og geder. Kun fjerkræ var mindre udbredt. Så klimapåvirkningen fra dyrene må have været større den gang, mener han. At der er færre køer i dag skyldes, at de er blevet mere effektive. I dag producerer en ko mere end 10.000 liter mælk om året. Bare i de seneste ti år er mælkeydelsen forbedret med 20 procent. Og færre køer må give mindre kuldioxid-udledning, mener han.

Lad markedskræfterne styre

Carl-Albrecht Bartmer ønsker så lidt politisk indblanding i fødevaremarkedet som muligt.

Han bruger kvotesystemet i mælkeproduktionen som et eksempel. For to år siden brugte man meget tid på at drøfte, hvordan kvotesystemet skulle fjernes, og hvad der så ville ske. Nu nærmer vi os afslutningen på kvotesystemet, og al denne snak har været overflødig. Nu, da vi nærmer os afslutningen på kvotesystemet, er der ikke længere nogen, der er bange for, at det stabile marked for mælk vil ophøre. Tværtimod er denne landbrugsproduktion nu præget af gode priser og innovative nye tekniske løsninger. Der er en større innovation i mælkeproduktionen, end der har været i mange år.

Bioenergi er en anden sag, der viser, at politisk indgriben kan være problematisk, når det gælder prisdannelsen på råvarer og konkurrencen med andre grene af landbruget.

Han peger på, at støtte til bioenergiteknologi, som samfundet synes er en god idé, har store konsekvenser for landbruget. Det skaber konkurrence mellem energi- og fødevareproduktion. Han mener, at de naturlige markedskræfter uden indblanding skal have lov til at skabe de levedygtige og sunde synergier, der kan opstå mellem energi- og fødevareproduktion. Ligesom det også skal være markedskræfterne, der afgør udviklingen i landdistrikterne. Så hvis landbruget er konkurrencedygtigt, vil det udvikle sig. Ellers ikke.

At gå efter mål uden samfundsaccept vil være vanskeligt, hvis ikke umulige at nå