Abonnementsartikel
Fra nytår er Danmark officielt fri for den alvorlige dyresygdom bluetongue
I tre år har Danmark været underlagt restriktioner på handel med udlandet på grund af bluetongue, men fra den 1. januar er Danmark officielt fri for den dyresygdom, og dermed spares landbruget for betydelige udgifter. Det oplyser Fødevarestyrelsen.
Danmark opnår den nye status som følge af Fødevarestyrelsens overvågningsprogram, der ikke har fundet tegn på sygdommen i to år. Dermed må danske landmænd ikke længere vaccinere deres kvæg, får og geder mod sygdommen.
- Det er glædeligt, at det har været muligt at udrydde sygdommen i Danmark. Det må tilskrives de vellykkede vaccinationskampagner, der er blevet tilrettelagt og gennemført i samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og erhvervet. Det er i høj grad ude på markerne og i staldene, at landmændene og dyrlægerne har taget det hårde slæb med vaccinationerne, siger veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, Jan Mousing.