Abonnementsartikel

Arla i Storbritannien laver ny miljøstrategi, der ikke kun sætter fokus på at nedbringe CO2-udslippet i mejeriproduktionen, men også på gårdene

Tidligere i år offentliggjorde Arla UK en ambition om at nedbringe udledningen af CO2 med 34 procent i hele organisationen inden 2020. I forlængelse af det er blikket blevet rettet mod den første del af produktionskæden; landmændene.

Her er der potentiale for at nedskære CO2 udledningen med 20 procent gennem et langsigtet miljøprogram for landmændene, der er leverandører til Arla Foods Milk Partnership.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Projektet, der løber af stablen i 2011, vil tilbyde alle 1400 medlemmer en CO2-gennemgang af deres landbrug.

Ved siden af det vil der blive afholdt mere end 250 workshops på gårdene for at guide landmændene gennem de områder, hvor der kan hentes miljømæssige gevinster, som eksempelvis ved fertilitetsforbedring, energieffektivisering og ernæringsgenanvendelse.

Ash Amirahmadi, der er Senior Vice President for mælkeindkøb og ingredients, opfordrer landmændene til at involvere sig i programmet: 

- Programmet er ikke alene godt for miljøet. Det er også god forretningssans, da det giver mange besparelser på omkostningerne i bedriften, siger han.