Torsdag formiddag fik Thyregod Maskinfabrik en bombetrussel. Det skriver TV2.dk.

En engelsktalende mand ringede til direktør Claus Harrild Jensen. Han sagde, at der ville sprænge en bombe i løbet af 24 timer. Direktøren overvejede situationen. Og da der ankom en pakke uden afsender, valgte han klokken 10.55 at alarmere politiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politiet undersøgte pakken torsdag eftermiddag og konstaterede, at den var ganske harmløs. Derefter blev bombealarmen afblæst.

Politiet oplyser, at de efterforsker videre på telefonopkaldet.