Abonnementsartikel

Århus Kommune investerer 2,3 millioner kroner i den videre udvikling af viden- og innovationsmiljøet Agro Food Park.

Efter indstilling fra borgmester Nicolai Wammen vil Århus Kommune investere 2,3 millioner kroner i den videre udvikling af viden- og innovationsmiljøet Agro Food Park, som er et netværk af universiteter, virksomheder, organisationer og myndigheder med aktiviteter inden for landbrugs - og fødevareområdet. Det skriver Food-Supply.dk.

Agro Food Park har en vision om at være et af verdens fem stærkeste vidensklynger inden for landbrugs- og fødevareerhvervet med en akse mod sundhed og særligt fokus på bioøkonomi. Målet er, at der i 2020 arbejder 3000 videnmedarbejdere i Agro Food Park, som i dag beskæftiger 700 videnmedarbejdere. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med støtten fra erhvervspuljen forventes det, at effekten af de kommende tre års indsats vil være en tilvækst på 600 videnmedarbejdere i Agro Food Park, det er en en tilvækst på i gennemsnit 10 procent pr. år.

Herudover ventes det, at Agro Food Park kan tiltrække udviklings- og innovationsmidler fra nationale og internationale programmer og puljer samt tiltrække statslig støtte på mere end 20 millioner kroner – for eksempel i form af medfinansiering af ny videninstitution eller innovationsprogram med base i Agro Food Park.