Der er stort fokus på forbruget af antibiotika i svineproduktionen. Derfor er det relevant at se på alle de situationer, hvor der gives antibiotika for at se, om man på nogen mulig måde kan undgå eller reducere forbruget i de enkelte situationer.

Selvom det er små mængder antibiotika, der gives til pattegrise, fordi de ikke vejer så meget, vil det også være fornuftigt at overveje, om denne tidlige antibiotikabehandling kan undgås.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er for eksempel en del besætninger, der slås med mave- og tarmlidelser og/eller hjerne- og ledbetændelser hos pattegrisene. Det kan resultere i en mere eller mindre rutinemæssig behandling med antibiotika. Men kan disse problemer forebygges på andre måder?

Når det gælder ledbetændelse og andre generelle infektioner hos pattegrise, er der undersøgelser, der peger på, at tidspunktet for, hvornår man giver grisene injektionsjern, men også hvilken type jern, man giver grisene, har indflydelse på forekomsten af ledbetændelse hos pattegrisene i deres anden leveuge.

Det kan måske give anledning til nye overvejelser sammen med ens besætningsdyrlæge, om hvornår og hvordan der skal tildeles jern til grisene i de enkelte besætninger.

Læs mere i december-udgaven af Hyologisk, der udkommer på fredag den 3. december 2010. Bestil abonnement på 76207970 eller www.agrar.dk.