Sovjetrussiske tilstande i Danmark

Jan Stenager Hansen, Syd-Østsjællands Landboforening, sammenlignede i sit indlæg på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde tilstandene for landbruget med de tilstande, som medvirkede til Sovjetunionens sammenbrud.

- I det tidligere Sovjetunionen havde man store problemer med fødevareforsyningen i det kollektiviserede landbrug. Dette havde man på trods af, at man havde sendt bureaukrater ud for at styre og lede produktionen på de mange store kollektive brug. Bønderne var jo dårligt uddannede og analfabeter set med den herskende klasses briller, og de kunne derfor ikke forventes at forstå hverken større eller mindre sammenhænge.

Sådan indledte Jan Stenager Hansen sit indlæg på delegeretmødet for primærsiden i Landbrug & Fødevarer.

Født til frihed?

Han fortalte historier om, at der fra centralt hold blev besluttet, hvornår der skulle pløjes, sås og høstes uden hensyntagen til de vejrmæssige forhold. Bønderne blev sendt ud at pløje på en bestemt dato, selv om jorden var frosset, og uden at jorden var tjenlig til det og så videre.

- Jeg har altid været af den opfattelse, at jeg var heldig at blive født i et land med demokrati og frihed til at gøre, hvad jeg ville, når bare udøvelsen af min frihed ikke gik ud over andre. Jeg har været lykkelig over ikke at bo i et land som det tidligere Sovjetunionen, hvor andre bestemte stort set alt over en. Men sådan er det bare ikke mere, sagde han.

- Vi har i dette land et system hvor magthaverne, bestemmer, styrer og regulerer så meget, at min følelse af frihed er ved at forsvinde. Det virker som om, der næsten ingen grænser er for, hvad der skal reguleres og styres, og det helt ud i detaljen, sagde han.

- Hovedparten af tiltagene på vores område er begrundet i det magiske ord miljø, og der er næsten ingen grænser for, hvad man er parat til at ofre på miljøets alter, når man bor på stenbroen.

Efterafgrøder bestemmes centralt

- Det har altid været svært for mig at forstå, hvorfor dansk landbrug skal belastes af særlige regler, der begrænser vores produktion og konkurrenceevne i forhold til vore nabolande og konkurrenter.

- Jeg har langt hen ad vejen accepteret disse reguleringer, da jeg er et demokratisk menneske og grundlæggende tror på demokratiet. Men reguleringer og styring af den praktiske udførsel af vores erhverv har nu nået et omfang, der minder om de tilstande, der var i det tidligere Sovjet.

Et eksempel er efterafgrøderne, det er centralt bestemt, hvor stort et areal vi skal have med denne tabsgivende afgrøde, det er centralt bestemt, hvornår den skal sås. I år var det så inden den foregående afgrøde var høstet, det er centralt bestemt, hvornår den må pløjes ned, og det er også centralt bestemt, hvilken type afgrøde vi må så bagefter.

Mister motivationen

- For mig betyder den slags regulering, at jeg mister motivationen, engagementet og glæden ved arbejdet, når så lidt er overladt til eget initiativ.

- Og når jeg så skal bruge næsten halvdelen af min arbejdstid på at udfylde skemaer, logbøger, arbejdspladsvurderinger, sprøjtejournaler, gødningsregnskaber, egenkontrol og så videre. Til ingen verdens nytte for min virksomhed.

- Prøv at forestille jer hvis de ressourcer, der bliver brugt til at regulere og kontrollere os, i stedet blev brugt på at hjælpe og udvikle, sagde Jan Stenager Hansen.

Hans indlæg fik stor ros fra Michael Brockenhuus-Scack for meget præcist og på en elegant måde at beskrive de frustrationer, som mange føler.