Abonnementsartikel

Hvis allerede etableret pil skulle regnes med som efterafgrøde, ville efterafgrødekravene risikere at blive større, oplyser Fødevareministeriet.

Flerårige energiafgrøder som pil er blevet godkendt som efterafgrøde - men kun pil etableret efter 1. august 2010. Landmænd, der allerede har etableret pil, må derfor ud og finde de 14 procent obligatoriske efterafgrøder et andet sted.

- Da baseline for kvælstofreduktion blev udregnet, indgik den allerede etablerede pil i det regnestykke. Beregningerne førte som bekendt til en reduktionsmanko på yderligere 19.000 ton kvælstof, siger Kim Holm Boesen, specialkonsulent ved Fødevareministeriets departement.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis den allerede etablerede pil ikke indgik i baseline, var mankoen blevet større, siger Kim Boesen.

Urimeligt for piledyrkende landmænd

Den forklaring giver formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, imidlertid ikke meget for.

- Det hjælper jo ikke de landmænd, der allerede har etableret pil, siger han.

Ville du foretrække, at efterafgrødekravene var blevet højere?

- Nej vi forholder os bare til, at det er urimeligt, at de landmænd, der har brugt så meget tid og energi på at etablere pil, ikke kan regne det med som efterafgrøder, siger Søren Christensen.