En årlig tilbagevenden i vinterhalvåret er, at lave en gødningsplan for den kommende vækstsæson.

Ud fra en økonomisk betragtning har det gennem de seneste år været vanskeligt at lægge en optimal gødningsplan, fordi lønsomheden i høj grad har været påvirket af store udsving i priser på afgrøden og handelsgødningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når markedet er så dynamisk, mener Jan Marx Rasmussen, Yara Danmark A/S, at det kan det være en god øvelse at vurdere hvilke kort- og langsigtede gødningsstrategier, der er gangbare på bedriften for at optimere dækningsbidraget - samtidig med, at der opretholdes en frugtbar jord.

I en artikel i novemberudgaven af Agrologisk påpeger han, at den kortsigtede strategi ved gødskning med fosfor gælder selve vækståret, mens den langsigtede strategi typisk strækker sig over en sædskifteperiode – og at der, når det gælder gødskning med fosfor, kan være god økonomi i at skelne mellem en kort- og langsigtet gødningsstrategi.

Gødskning kan undlades et enkelt år

Det hænger sammen med, at fosfor er særdeles reaktiv i jorden, og er derfor kun tilgængelig for planten indenfor et snævert pH-interval. Under sure forhold i jorden (rektionstal under cirka 6,0) danner fosfor tungtopløselige forbindelser med jern og aluminium, mens fosfor under basiske forhold fastlægges, idet fosfor bindes til magnesium og kalk.

Forsøg udført i blandt andet England viser, at kun 10-20 procent af den fosfor, der bliver tildelt som handelsgødning, optages af afgrøden samme år. Den resterende del af det fosfor planterne optager, stammer fra fosforpuljen i jorden, der langsomt frigives til jordvæsken.

Når kun en mindre del af den tildelte fosfor udnyttes, åbner det så muligheden for at undlade fosfor et enkelt år, flere år i træk eller generelt at tildele mindre fosfor fremadrettet? Svaret afhænger helt af, hvad jordens aktuelle fosfortal (Pt) er - og af markens ”kritiske Pt-værdi”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er ikke muligt at måle den ”kritiske” Pt-værdi på markniveau med den teknik, vi råder over i dag. Men ved at følge udviklingen i jordens fosfortal og reaktionstal, og sammenholde det med hvor meget fosfor der fjernes med afgrøden i løbet at en sædskifteperiode, kan man sikre, at der er et tilstrækkeligt højt indhold af fosfor i jordvæsken til at bevare jordens frugtbarhed og dermed jordens evne til at give et højt udbytte af god kvalitet.

Læs hele artiklen om gødskning med fosfor i novemberudgaven af Agrologisk, som udkommer fredag den 12. november.