Da Hyologisk kører op ad indkørslen til familien Voss-Hagens ejendom, der ligger midt inde i den idylliske by Kopendorf på Femern, tænker man umiddelbart, at man er kørt forkert. Ved første øjesyn ser det ud til at være en ældre ejendom med et smukt stuehus, som ligger meget idyllisk lige ved gadekæret sammen med en række andre ældre ejendomme. Præcis ligesom landbrugsejendommene gjorde det i Danmark, før de blev flyttet ud på markerne i forbindelse med landboreformen i det 18. århundrede.

Men når man kommer helt tæt på, kan man pludselig se konturen af nogle meget store stalde med det velkendte Gråkjær-logo i en korridor mellem de traditionelle udhuse og stuehuset placeret et godt stykke bag den oprindelige ejendom på åben mark.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det er ikke en helt almindelig produktion, Hyologisk denne gang er på besøg hos i Tyskland. Det er en avls- og opformeringsbesætning med 1.500 Landrace-søer, hvor der bruges DanAvl-genetik.

Der er produktion på tre lokaliteter inden for en 1,5 kilometers radius. Nogle hundrede meter bag den oprindelige ejendom ligger en stald fra 2000, hvor der er en kernebesætning på 150 renracede landracesøer. Her produceres eget renracet poltetillæg og nogle enkelte orner til salg.  

Cirka 500 meter derfra på åben mark ligger den nyudvidede opformeringsproduktionen med 1.350 søer. Her er der også stalde til alle fravænnede grise. På en tredje lokalitet 1,5 kilometer derfra ligger en også nyrenoveret og udvidet poltesvinestald.

De nye løbe- og drægtighedsstalde blev taget i brug i januar i år, farestalden i starten af april og fravænningsstalden i slutningen af april. Den nye poltestald stod også færdig i slutningen af april.

Selvom familien Voss-Hagen nu står med en helt nyudvidet opformeringsbesætning med mange helt unge Landrace-søer, siger den seneste E-kontrol flotte 30 grise pr. årsso.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere i november-udgaven af Hyologisk, der udkommer på fredag den 5. november 2010. Bestil abonnement på 76207970 eller www.agrar.dk.