Det er spekulationer i renter og valuta, som har givet bagslag, og det, der skulle have været en god forretning, er endt som et økonomisk mareridt. Det skriver DR Penge.
Det gik engentlig rigtig godt for landmand Niels Henrik Keinicke i hvert fald i 2007. Mælkepriserne lå pænt, jordpriserne var i top, men han havde en høj kassekredit, og ville gerne se om han kunne begrænse sine renteudgifter.
Han gik i banken, og den foreslog, at han lavede en valutaswap.
Valutaswappen går ud på, at man aftaler med sin bank, at den betaler én tre procent i renter for et aftalt beløb, mod at man betaler halvanden procent i rente for et tilsvarende beløb i for eksempel som her Schweizerfranc tilbage.
Gik galt, da schweizerfrancen steg
Det lyder unægteligt som om, at landmanden her havde skudt papegøjen, og som de fleste af den slags produkter, så er der mange penge at tjene, hvis alt går godt, men meget kan gå galt, og det gjorde det for Niels Henrik Keinicke.
Schweizerfrancens værdi begyndte at stige og med den steg det beløb som Niels Henrik Keinicke skulle betale tilbage til banken. Hurtigt var det ikke længere nogen god forretning, og i dag hænger han på en regning på 800.000 kroner.
- Det er en kamp for at komme op igen, siger han til DR.
Tusindvis af danske landmænd
Niels Henrik Keinicke er langt fra den eneste, der er endt i den situation.
- Hvis man ser swaps generelt, så er der tusindvis af landmænd i Danmark, der har lavet de her aftaler. Der er så nogle af dem, som det er gået rigtig godt, og så er der andre som står med nogle store udfordringer, fordi det ser rigtig skidt ud med de aftaler, de har lavet, vurderer Jens Jul Jacobsen. Han er skattekonsulent i Videncentret for Landbrug.
