Justitsministeriets arbejdsgruppe er nedsat for at forbedre velfærden for de cirka 27 millioner svin, der hvert år produceres. Nu er både Dyrenes Beskyttelse og DOSO, som tilsammen skulle repræsentere det samlede dyreværn i Danmark, trådt ud af gruppen i protest.
Stridspunktet handler om halekupering.
- Selvom det i dag ikke er lovligt rutinemæssigt at klippe halen af grise, så er det 99% af grisene, der kuperes. Det tyder i høj grad på en systematisk og rutinemæssig halekupering. Men frem for at følge kommissoriet og foreslå forbedringer, der imødegår den stress, som får grisene til at bide hinanden, så har flertallet i arbejdsgruppen valgt at symptombehandle og lovliggøre en stor del af halekuperingen.
Det siger direktør for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, og fortsætter:
- Det er ganske simpelt uacceptabelt set fra et dyrevelfærdssynspunkt, og det kan Dyrenes Beskyttelse naturligvis ikke lægge navn til. Derfor bliver vi nødt til at træde ud af arbejdsgruppen. Vi vil have, at man skrider ind over for de landmænd, der rutinemæssigt klipper halen af deres grise, for det er ulovligt.
Ikke altid nødvendigt at dokumentere halebid
I dag skal enhver svineproducent, der halekuperer sine grise, dokumentere, at der er problemer med halebid, før der må halekuperes.
I det seneste rapportudkast fra Arbejdsgruppen om hold af svin anbefaler man at legitimere en praksis, hvor grise til såkaldt "ukendte aftagere" kan halekuperes, uden at den hidtil krævede dokumentation for problemer med halebid foreligger. Hermed vil man lovliggøre rutinemæssig halekupering af over halvdelen af de danske grise, vurderer Dyrenes Beskyttelse.
