Abonnementsartikel
Landbrugenes beliggenhed og samspillet mellem landmand, finansieringsinstitut, lokale landbrugsrådgivere og myndigheder bliver afgørende for udviklingsmulighederne
Der skal tænkes strategisk i Danmarks landbrug. Ifølge Danske Bank var det en af hovedpointerne fra specialisterne fra Videncentret for Landbrug, da landbrugsrådgivere fra Danske Bank-koncernen for nylig var på kursus med landbruget på dagsordenen.
Hans Roust Thysen, miljøchef i Videncentret for Landbrugs plan og miljøafdeling, fortalte på kurset om sit syn på landbrugets muligheder for udvikling.
- Noget af det helt centrale er, at den enkelte landmand lægger en gennemtænkt strategi for sin bedrifts fremtid. Ikke mindst på miljøområdet er der mange ubekendte i de regelsæt, der tegner sig i horisonten, sagde han.
Usikkerhed hos landmændene
Hans Roust Thysen understregede, at man fra landbrugets side presser på for, at der bliver ens konkurrencevilkår for EU’s landmænd. Og han tilføjede, at tiltag som regeringens Grøn Vækst-plan, eventuelt kommende nationalparker og EU’s vandrammedirektiv skaber usikkerhed hos den enkelte landmand.
- Landbruget ønsker, at vi får fagligt funderede regler og ens vilkår i EU. Men Danmark har en tradition for at gå allerforrest i EU. Det betyder, at den enkelte, danske landmand er nødt til at lægge en udviklingsstrategi for sin bedrift, hvor der tages højde for et sandsynligt fremtidsscenarie, forklarede Hans Roust Thysen efter kurset.
- Samspillet mellem landmanden, hans kreditorer, de lokale landbrugsrådgivere og myndighederne er meget centralt i denne sammenhæng. Virkeligheden er nemlig, at bedriftens beliggenhed er helt afgørende for udviklingsmulighederne. Derfor skal der skabes det nødvendige overblik, pointerede miljøchefen.
Skab overblik
Hans Roust Thysen forklarede i den forbindelse, at en række af de miljøkrav, der stilles i dag, og som der tegner sig i fremtiden, vil kunne opfyldes ved at installere ny miljøteknologi på den enkelte bedrift.
- Men det gælder om at finde en balance mellem, hvad der er teknisk muligt, og hvad der er økonomisk muligt. Samtidig skal man holde sig for øje, at der udmærket kan være miljøregler, der betyder, at landmanden vil kunne få miljøtilskud – f.eks. til at oprette vådområder - som vil kunne bidrage positivt til det enkelte landbrugs økonomi, lød det fra miljøchefen.
Selvejet er fortid
Juridisk specialkonsulent Morten Haahr Jensen, Videncentret for Landbrugs plan- og miljøafdeling gennemgik hovedpunkterne i den nye landbrugslov, der trådte i kraft 1. april i år.
- Loven er meget forenklet i forhold til tidligere. Der er åbnet helt nye muligheder for, at eksterne investorer kan komme til, og nye selskabskonstruktioner er en reel mulighed. Men på grund af den økonomiske nedtur – og de deraf meget få landbrugshandler - har vi endnu ikke nogen historik på området, sagde han.
Selvejet – med den landbrugsuddannede landmand som eneste ejer og beslutningstager – er således i teorien fortid.
- Også på dette område gælder det for landmændene om at lægge en strategi. Alt for få har lagt en ejerskiftestrategi. Langt flere burde således planlægge, optimere og tune deres bedrift til et kommende ejerskifte, pointerede Morten Haahr Jensen og tilføjede:
- Om der er en lyst og vilje til at bruge de muligheder, den nye landbrugslov åbner op for, må fremtiden vise. Men ikke mindst de yngre landmænd hører jeg sige, at de ikke går så højt op i selvejet, men primært ser på udviklingsmulighederne.
