Abonnementsartikel

Familielandbruget er utilfreds med debatten om Danish Crowns planer om at gå på aktier - og mener, at ændringen hverken er debatteret blandt andelshaverne eller i landbrugets organisationer

Der var knubbede ord til Ib W. Jensens egen organisation, Landbrug & Fødevarer, da han i formiddag aflagde beretning på Familiesektionens årsmøde i Brædstrup.

Han beskyldte dannelsen af Landbrug & Fødedvarer for at sikre arbejdsro for andelsselskaberne til at gennemføre en række ordninger, som absolut ikke er vand på Famileilandbrugets mølle, herunder Danish Crowns aktieselskabsplaner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Om en uge er der lagt op til, at de første beslutninger skal tages til dannelse af aktieselskabet Danish Crown. Foreløbig er det bare en ny regnskabsmæssig ændring, der skal tages stilling til, som det hedder. Men aktieselskabsformen er klart i støbeskeen, sagde Ib W. Jensen i sin beretning.

Tænk jer rigtig godt om

- Det er ikke drøftet blandt andelshaverne. Det er ikke drøftet i Landbrug & Fødevarer og kun i begrænset omfang udlagt i pressen til kritisk debat og vurdering, konstaterede Familielandbrugets formand.

- Nu forlader man så blot de forældede andelsprincipper om "én-mand-én-stemme", for som Niels Mikkelsen siger, så er "det, der betyder noget som producent, er, at man har et stærkt selskab til at aftage ens produkter". Det der med medbestemmelse og demokrati er blot til besvær.

- Så mens andelshaven fortsætter med at sende sin produktion ind i DC A/S med leveringsret og -pligt, som da skal bevares, så kan han regne med, at der fremadrettet er aktionærer, der har én interesse - nemlig størst mulig afkast, sagde Ib W. Jensen.

Formanden henviste til udenlandske landmænd, der har prøvet samarbejdet med kapitalen - især USA's landmænd, der ifølge Ib W. Jensen ikke mener, det er nogen dans på roser at arbejde for aktionærer, der i USA både ejer forædlingsdelen og primærproduktionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De amerikanske landmænd har ikke samme muligheder for at udvikle deres landbrug i deres samarbejde med aktieselskaberne. Der er altid en ovenover, der skal bestemme. De siger til os, at vi skal holde os langt væk fra aktieselskaberne.

- Jeg synes, andelshaverne i Danish Crown skal tænke sig rigtig godt om, sagde Ib W. Jensen.

Klar til ny otte års opsparing

Formandens holdning til Danish Crown vandt bred tilslutning hos de delegerede.

Claus Jørgensen, Nordjyllands Familielandbrug, sagde, at Danish Crown måtte tilpasse sine vækstplaner til de muligheder, andelshaverne havde for kapitaltilførsel.

- Vi har gennemført en otte-års opsparing. Det må vi så gøre igen. Det er nok ikke lige tiden til at gennemføre det, men hellere dét, end at sætte Danish Crown på aktier, sagde Claus Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Danish Crown som aktieselskab skal bekæmpes med næb og kløer. Men det er godt nok svært i det system, sagde Lone Andersen fra Familielandbruget Vest-Jylland.