Markedsværdien af de danske landbrugsbedrifter er reduceret yderligere 81 milliard kroner i årets første seks måneder.

Dermed er markedsværdien af de 2,5 millioner hektar landbrugsjord samt de mange tusinde stalde i alt faldet fra 655 til 439 milliarder kroner i løbet af de seneste 24 måneder.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det viser beregninger, som Morgenavisen JyllandsPosten har foretaget på baggrund af nye data for ejendomshandel, som Skat har offentliggjort.

Det fremgår, at landbrugsbedrifter over 15 hektar blev handlet til gennemsnitpriser på 175.000 kroner pr. hektar i 1. halvår 2010. Priserne, der er inklusive bygninger, nåede toppen på 262.000 kroner i 2. halvår 2008.

Dette prisfald på i alt 33 procent har haft dramatiske konsekvenser for erhvervet. Friværdierne er smuldret i et meget højt tempo, og en stor del af landmændene har derfor mistet muligheden for at investere i nye stalde eller udvide bedriften.

Er bunden nået?

Spørgsmålet er, hvorvidt priserne nu har nået bunden. Cheføkonom Jens Schjerning, Landbosyd, forudsagde i efteråret 2008, at priserne på landbrugsjord ville falde omkring 50 procent.

Om priserne samlet set ender med at falde 40 eller 60 pct., kan jeg ikke vurdere. Jeg kan bare se, at trenden stadig er ned, og min vurdering er, at bunden endnu ikke er nået. Landbrugsjord bør koste det, som driften af landbrugsjorden kan forrente, og der er vi formentlig ikke endnu, siger han til Jyllands-Posten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jens Schjerning vurderer, at den resterende del af prisfaldet formentlig vil ske langsomt, og priserne vil - når de rammer bunden - sandsynligvis ligge fladt gennem en længere periode.