Abonnementsartikel

Vi er altid blevet tudet ørene fulde af, at vi ikke behøvede en så høj konsolidering, siger et mangeårigt medlem af Danish Crowns repræsentantskab

- For mig er det svært at sluge, at Danish Crown skal omdannes til et aktieselskab. Der skal i hvert fald tilknyttes nogle forudsætninger, så vi bevarer indflydelsen.

Det siger Jørgen Jakobsen, Låsby, mangeårigt medlem af Danish Crowns repræsentantskab og en varm fortaler for andelsprincipperne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Forslaget er begrundet i, at der skal skaffes kapital, fordi Danish Crown selv har for lille en egenkapital. Det kan jeg undre mig over, for vi er altid blevet tudet ørene fulde af, at vores leveringspligt var så betydningsfuld, at vi ikke behøvede så høj en konsolidering. Men den pligt er lige pludselig ikke noget værd, har Jørgen Jakobsen konstateret.

Han følte sig i øvrigt overrumplet over forslaget til omdannelse til aktieselskab på det seneste repræsentantskabsmøde.

- Vi er i gang med at drøfte en ny strategiplan, og i foråret blev vi enige om, at vi skulle videreudvikle selskabet. Og det skulle vi arbejde videre med, og derfor kommer det lidt pludseligt, at konsekvensen er omdannelse til et aktieselskab, som vi fik forelagt forslag om på mødet i sidste uge, siger Jørgen Jakobsen.