Det nye system til forsuring af gylle under udbringning - SyreN - der blev introduceret i foråret 2010 af firmaet Biocover A/S, har nu fundet sit fremtidige produktionssted.  Det bliver hos firmaet Agrometer A/S i Grindsted, der i forvejen producerer gylleudstyr.

- SyreN er et meget interessant system med et stort potentiale. Dertil passer systemet godt sammen med vores egne selvkørende gylleudlæggere, der jo også benytter sig af slæbeslangeteknikken, siger direktør for Agrometer, Ivan Petersen.

- Jeg er meget tilfreds med aftalen. Det har stor betydning, at der står en velkendt producent, der også har erfaring med gylleudstyr, bag produktionen, siger Morten Toft, BioCover.

Han er overvældet over den opstart, virksomheden har haft med SyreN.

- Systemerne har alle kørt godt.  Vi har tilsat cirka 80.000 liter svovlsyre og 2.000 liter jernsulfat til gylle. Det er en god afprøvning, og alle, der har anvendt systemet, har kunnet konstatere, at afgrøderne står bedre der, hvor vi har tilsat syre, siger han.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Mindre syre nødvendigt

Morten Toft forklarer at erfaringerne med mængder af syre har sænket driftsomkostningerne.

- Vi havde forventede et forbrug på cirka 3 liter syre pr. kubikmeter i gennemsnit for at nå en pH-værdi på seks, men med vores nuværende erfaring ligger gennemsnittet på cirka 1,5 liter.  Nogle gylletyper kræver dog væsentligt mere afhængig af deres pH-værdi.  Det betyder, at der er en meget stor sammenhæng mellem mængde svovl, som afgrøder har behov for, og dosering af syre, siger han.

- Det bliver ikke kedeligt i den nærmeste fremtid, men vi vil være meget konservative med vores indføring af SyreN på det danske marked. Der er derfor kun planlangt at bygge 12 systemer til 2011-sæsonen. De fleste er der allerede afgivet bestilling på, siger Morten Toft.