Fastlægger harvedybden med jordspyd

Dennis Kragh Thomsen er så småt ved at være klar til høst. Han arbejder som driftsleder hos Hans Dahm, der har et planteavlsbrug med 500 hektar ved Odder.

Høsten og etableringen af vintersæden er uden sammenligning den travleste tid på året på ejendommen. I år regner Dennis Kragh Thomsen dog med at være mindre presset end tidligere, da den tre meter brede Horsch CO3 Airseeder er blevet skiftet ud med en seks meter bred Horsch Pronto såmaskine.

Det betyder, at kapaciteten ved såarbejdet er øget væsentligt, og at det formentlig bliver den fire meter brede Horsch Tiger-harve, der kommer til at være begrænsende for, hvor hurtigt vintersæden kan komme i jorden.

Sår kun når forholdene er til det

Uanset at høsten er en travl tid, er Dennis Kragh Thomsen dog indstillet på at sørge for at prioritere opgaverne i høst, så forberedelserne til såningen bliver optimale, og at der kun sås, når forholdene er gode nok til, at han kan lave et godt såbed.

Han indrømmer dog, at det kan være svært. For den pløjefri dyrkning kan let give et par dages ufrivillig pause med såarbejdet, hvis der falder en kraftig byge.

- Det er selvfølgelig frustrerende at gå og vente på, at jorden bliver tør igen efter regn, og det bliver ikke lettere af, at man kan se, at naboerne sår på fuld kraft, siger Dennis Kragh Thomsen.

Han er dog ikke i tvivl om, at det betaler sig at have is i maven og vente, til jorden er tjenlig, da såning i vådt føre på de stive jorder let koster en udbyttenedgang på 10-20 hkg pr. hektar.

Selvom afgrøderne er senere undervejs i år, og der dermed er udsigt til, at høsten falder lidt senere end normalt, er han ikke bekymret for, at det kommer til at give problemer. For med 14 kilometer i timen og seks meters arbejdsbredde, kan den ny såmaskine hurtigt komme over nogle hektar, når forholdene er til det.

Vejen til det gode såbed

Dennis Kragh Thomsen understreger, at vejen til et godt såbed på de jorder, der ikke pløjes, starter med, at den snittede halm og avnerne spredes jævnt over hele marken.

- Jeg har prøvet at høste en rapsmark, hvor jeg kørte i forhold til, hvordan den var væltet. Det gik godt i høst, hvor jeg fik samlet rapsen fint op. Men resultatet af at høste rapsen fra alle sider var til gengæld også tydelig at se efter høst, hvor den uens fordeling af rapshalm betød, at det var sværere at få halmen blandet godt op med jord ved harvning, og at det var sværere at få hvedekernerne placeret i fugtig jord de steder, hvor der lå mest halm, fortæller Dennis Kragh Thomsen.

Han tilføjer, at målet på alle de marker, hvor der skal etableres vintersæd, er at lave en øverlig harvning i to til fem centimeters dybde hurtigst muligt efter høst. Efter denne øverlige harvning får jorden lov at ligge urørt hen, indtil der skal sprøjtes med Roundup få dage før såning.

På jagt med jordspyd

- Før vi harver op til såning, går vi samtlige marker over med et jordspyd for at få et overblik over, hvor dybt vi skal harve på den enkelte mark. Hvis jordspyddet let ryger ned i 25 centimeters dybde, ved vi, at der ikke er en kompakt sål i pløjelaget, og at vi derfor kan nøjes vi med en øverlig harvning. Ellers er udgangspunktet, at vi harver dybt nok til at bryde det kompakte lag i jorden, fortæller Dennis Kragh Thomsen.

Forud for såning af kornafgrøder harver han typisk i otte til ti centimeters dybde, mens det til gengæld er fast procedure at harve i 15-20 centimeters dybde forud for såning af raps for at sikre, at rapsens rødder hurtigt og ubesværet kan komme i dybden.

Fra tandskær til skiveskær

Da Hans Dahm besluttede at gå over til at dyrke jorden pløjefrit i 2001, blev der samtidig investeret i en Horsch CO3 tandskærs-såmasine. Men da det dyrkede areal er øget siden 2001, og de tre meters arbejdsbredde gav for mange timer på traktoren, blev det sidste år besluttet at købe en ny såmaskine.

- For at vi kunne pejle os ind på, hvad der passede bedst til vores ejendom, fik vi to maskiner på prøve. En fire meter bred tandskærs-såmaskine og en seks meter bred skiveskærs-såmaskine, for tæller Dennis Kragh Thomsen, og tilføjer:

- Når valget faldt på den seks meter brede skiveskærs-såmaskine, skyldes det både, at den har et lavere trækkraftbehov og et lavere forbrug af diesel pr. hektar, og at den er god til at placere udsæden i ens dybde i hele maskinens bredde. Det kunne vi især se på de stiveste jorder, hvor vi såede raps, og på trods af den stive jord blev frøene placeret i to centimeters dybde.

Derudover var det afgørende for Dennis Kragh Thomsen, at den nye såmaskine kan placere granuleret handelsgødning i forbindelse med såning, da han mener, det giver nogle arbejdslettelser i forhold til den gamle såmaskine, hvor de kørte med flydende gødning.

Dennis Kragh Thomsen mener dog også, at der var visse fordele ved tandskærs-såmaskinen. Blandt andet at den er mere simpel i opbygningen, og at der derfor ikke var så meget vedligehold på den. Derudover roser han tandskærs-såmaskinen for at have en god gennemgang af jord og halm. Det er især en fordel på arealer, hvor der ligger store mængder halm og stubrester.

Ploven bliver stadig brugt

Selvom både Hans Dahm og Dennis Kragh Thomsen er tilhængere af at dyrke jorden pløjefrit, bliver ploven stadig taget i brug ved omlægning af frøgræsmarkerne og forud for dyrkning af byg til fremavl.

- Vi har prøvet at lægge en frøgræsmark om ved at harve grønsværen tre til fire gange. Men så kan man lige så godt pløje, mener Dennis Kragh Thomsen.

Erfaringen er da også, at et enkelt år med pløjning ikke gør, at det er som at starte helt forfra igen. For selvom regnormenes gange bliver ødelagt ved pløjningen, mener han, at jorden er så porøs og indeholder så store mængder organisk materiale, at der ikke sættes noget over styr ved at pløje et enkelt år.

Pløjningen forud for såning af vårbyg til fremavl sker for at undgå, at der er for meget vintersæd, der spirer frem i vårsæden, og holdningen er da også, at ploven bliver taget i brug, hvis der en mark, hvor der er for store problemer med rajgræs i kornet.

Men med udsigt til en høst, der falder lidt senere end normalt, er Hans Dahm og Dennis Kragh Thomsen dog godt tilpas med den øgede fleksibilitet, dyrkningen uden plov giver - og de glæder sig til at komme i gang med årets høst og såningen af næste års vinterafgrøder.