Abonnementsartikel
Slagteriet Tican i Thisted er igen blevet udelukket fra det russiske marked.
Russiske myndigheder har fundet en overskridelse af de russiske grænseværdier for det der hedder total kim - en bakterie der sidder på overfladen af de spæk-produkter Tican eksporterer til Rusland. Det oplyser P4 Midt og Vest.
- 15 procent af vores eksport går til Rusland - så nu må vi ud og finde nye markeder, siger Ticans direktør, Ove Thejls.
I maj 2008 var Tican udelukket fra det russiske marked, da der blevet fundet for meget antibiotika i kødet. Dengang varede lukningen frem til januar 2009.