Erik Lydiksen er uddannet landbrugsteknolog suppleret med en merconom-, ejendomsmægler- og lederuddannelse.

Han har gennem de seneste ni år været ansat i ledende stillinger i to rådgivningsselskaber i Sønderjylland. Derudover har han erfaring fra den finansielle sektor og grovvarebranchen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Formand for Agri Nord, Arne Buus, ser frem til samarbejdet: 

Vi glæder os til at byde Erik Lydiksen velkommen i Agri Nord og ser frem til et godt fremtidigt samarbejde. Det er positivt, at vi har kunnet tiltrække en person med meget bred erfaring inden for ledelse og landbrugsrådgivning til at stå i spidsen for Agri Nords fremtidige udvikling, siger han.

Erik Lydiksen kommer fra en stilling som vicedirektør og økonomichef i LandboSyd, hvor han også har varetaget jobbet som direktør i den landsdækkende ejendomsmæglerkæde LandboGruppen.

Erik Lydiksen har hidtil boet i Aabenraa med hustru og tre børn, men flytter til Nordjylland for at påtage sig opgaven som administrerende direktør i Agri Nord. 

Artiklen fortsætter efter annoncen