Sidste år var udstillingen uden markgående maskiner, men i år bliver der fuldt program med både maskiner og redskaber til marken og teknik, inventar og hjælpemidler til husdyrbrug samt en stor udstilling af avlskvæg. Leverandører af malkemaskiner og malkeanlæg udstiller dog ikke i år, men igen i 2012.

- Agromek er tilbage i det kendte spor, og dermed kan alle landmænd - både planteavlere og husdyrbrugere - få inspiration og nye ideer ved at besøge udstillingen, siger Agromeks direktør, Jan T. Pedersen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det bliver en stor og alsidig udstilling med 460 udstillere, som vil fylde 13 haller ved MCH Messecenter Herning, og det er med til at understrege, at Agromek er en af de førende i Europa, fortsætter Jan T. Pedersen.

Grønne områder

Agromek vil igen i år præsentere maskiner til entreprenørarbejde og udstyr til pleje af haver, parker og andre grønne områder. Det sker i et samarbejde med brancheorganisationen Maskinleverandørerne.

Dermed bliver Agromek også udstillingen for alle med tilknytning til entreprenør- og byggevirksomheder og erhvervene i den grønne sektor - lige fra anlægsgartnere til offentlige virksomheder, der har ansvar for anlæg og drift af veje, stier og grønne områder.

Agromek holdes fra tirsdag den 30. november til fredag den 3. december i MCH Messecenter Herning i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen