Siden selskabet blev etableret i 1992, har ejerkredsen været den samme. Henrik Enderlein har i hele perioden været selskabets formand og Peder J. Jensen selskabets direktør.

Henrik Enderlein, Kresten Philipsen og Lauritz Petersen har solgt deres aktier og udtræder af selskabet. Peder J. Jensen bliver som aktionær.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som nye aktionærer er indtrådt dyrlæge og gårdejer Peter Johannsen, Broager samt Thorsten Simonsen, Ballum, der er daglig leder af smågriseomsætningen i DTL A/S.

Den nye bestyrelse har konstitueret sig med Peter Johannsen som formand. Peder J. Jensen fortsætter som direktør i selskabet.

Udvide markedsandelen

De nye aktionærer har et nært kendskab til selskabet og dets forretningsprincipper. Peter Johannsen er udover at være svinefagdyrlæge ejer af avls- og opformeringsbesætningen Måling og har et indgående kendskab til, hvordan en effektiv svineproduktion drives. Peter Johannsen har igennem en årrække udført rådgivningsopgaver for DTL A/S.

Thorsten Simonsen har været ansat i DTL A/S i seks år og har ansvaret for hele smågriseomsætningen og kørselsplanlægningen.

Det er selskabets strategi at udvide sin markedsandel på smågriseområdet såvel i Danmark som til eksport samt satse meget målrettet på at øge markedsandelen på avlsdyrområdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der skal satset kraftigt på specielt eksporten af avlsdyr, hvor vi vil anvende de faglige kompetencer, som vi har fået knyttet selskabet med svinefagdyrlæge Peter Johannsen i ejerkredsen, siger direktør Peter J. Jensen og fortsætter:

- Der er meget stort potentiale i danske avlsdyr. DANAVL er uden diskussion det førende avlsselskab i Europa. Det er vores opfattelse, at skal dette potentiale udnyttes, skal salget gå hånd i hånd med kvalificeret rådgivning.

Artiklen fortsætter efter annoncen