- Klitgaard-Agro er rendt ind i problemer med agerrævehale, som vi så hjælper dem med at få pløjet godt og grundigt ned i forbindelse med stævnet, fortæller Morten Toft Thomsen, der er blandt arrangørerne, som alle kommer fra Vendsyssel LandboUngdom.

Arealet der skal pløjes på udgør 80 hektar agerjord af jordtypen JB 2-4.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stævnet bliver afholdt over to dage, hvor der i den indledende runde om fredagen pløjes stubjord (JB 4), og finalen om lørdagen bliver i grønjord (JB 2).

- Som noget nyt er der i år blevet tilføjet en gruppe af store plove fem til 15 furer, hvor der dystes i en klasse for sig. Det betyder, at håndværk og udstyr virkelig kommer på prøve, idet der blot forefindes standardudstyr på plovene, forklarer Morten Toft Thomsen.

Nordisk Juniormesterskab

Samtidig med Danmarksmesterskabet afholdes Det Nordiske Juniormesterskab i pløjning. Her kæmper en gruppe unge standardpløjere, som sidste år kvalificerede sig i deres respektive lande.

- Vi har selvfølgelig stadig de spændende klasser, der aldrig går af mode, nemlig standardplove - junior/senior, vendeplove - junior/senior, veteranpløjere og hestepløjere, fortæller Morten Toft Thomsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DM i Pløjning og Nordisk Juniormesterskab afholdes i dagene 29.-30. oktober ved KLITGAARD, Rørholtvej 76 i Ulsted ved Hals.