Abonnementsartikel

Over 35 procent af standene til næste års dyrskue i Aabenraa er udlejet til tidligere udstillere.

Det Sønderjyske Fællesdyrskue er populært.  På nuværende tidspunkt er over 35 procent af standpladserne udlejet til skuet, der afvikles 27.-28. maj 2011.

- Indtil nu har tilmeldingsmuligheden været forbeholdt tidligere udstillere, der ville sikre sig ”deres” standplads. Men 1. juli åbnes der op for, at alle kan tilmelde sig Det Sønderjyske Fællesdyrskue. Og det kan komme til at gå rimeligt hurtigt med at få udsolgt, vurderer maskinkonsulent Kim Brodersen, der er dyrskuekoordinator og tilknyttet Bygnings- og Maskinkontoret Sønderjylland i Aabenraa.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

En af de udstillere, der har sikret sig en standplads, er entreprenørfirmaet Kjelkvist A/S i Tønder, som også deltog på dyrskuet i år.

- Jeg forventer faktisk, at vi på baggrund af dette års dyrskue får en meromsætning på mellem en halv og en hel million kroner. Lige nu er vi således ved at lave en række aftaler, som er etableret via kontakter på dyrskuet i Aabenraa, forklarer indehaver Bo Kjelkvist.

Maskincenter Feldsted nød også godt af dyrskuet.

- Hvor alt var imod os i 2009, mærkede vi klart en spirende optimisme i år. Landmændene er begyndt at få bedre afregningspriser for kød og mælk, og det smitter af på stemningen i hele branchen, pointerer indehaver Heinrich Jochimsen, Maskincenter Felsted.

Om skuet i 2011 også bliver præget af optimisme, tør han dog ikke spå om.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Alt afhænger af afregningspriserne. Får vi et godt, stabilt niveau, vil det præge hele branchen. Og folk begynder så småt at få et investeringsefterslæb. I det seneste år har vi haft meget travlt på vores værksted og faktisk måttet ansætte en mand ekstra, siger han.