Abonnementsartikel
Planerne om at inddrage eller begrænse vandingstilladelserne i følsomme områder kan blive en bombe under det økologiske kvægbrug, frygter branchen.
En af pindene i vandplanerne, som kommunerne skal gennemføre, er begrænsninger i mulighederne for markvanding. Det skriver Økologi og Erhverv.
Med størstedelen af de økologiske kvægbrug beliggende på vandingskrævende sandjord står økologerne over for en enorm udfordring, hvis planerne føres ud i livet.
- Det er rigtig skidt for dem, det går ud over. Økologer skal have køerne ude, og de skal have frisk græs hver dag, så mange af os er afhængige af vanding. Jeg frygter, at økologiske kvægbrugere lægger tilbage, hvis de ikke kan vande, siger næsteformand i Økologisk Landsforening, Jens Krogh, til Økologi og Erhverv,
Han kræver dog ikke direkte særstatus for økologer.
- Men det er vigtigt at få alle argumenter frem, så beslutningerne bliver truffet på det rette grundlag. Derfor tager vi også spørgsmålet op på et kommende møde med miljøministeren, siger han til avisen.