Abonnementsartikel
Høje jordpriser, frugtbar jord og et mildt klima har ført til, at en stor del af Hollands landbrugsareal dyrkes med specialafgrøder. Niek Delst i det sydvestlige Holland er en af de landmænd, der har specialiseret sig i produktionen af grøntsager
Planteproduktionen i Holland har i mange år været præget af skyhøje jordpriser. Ligesom for mange andre hollandske landmænd har det for Niek Delst betydet, at han har specialiseret sig i at producere grøntsager. Sammen med en fætter dyrker han således cirka 200 hektar med blandt andet kartofler, løg, rosenkål, selleri og sukkerroer. Produktionen af grøntsagerne er ikke kun en konsekvens af de høje jordpriser, for med en meget frugtbar jord og et ideelt klima er der basis for at avle høje udbytter af en god kvalitet.
En stor del af grøntsagerne eksporteres, og med en beliggenhed i det sydvestligste Holland mellem to af verdens absolut største havne i Rotterdam og Antwerpen er vejen til det store verdensmarked ikke så lang.
En køretur gennem området vidner da også om, at der er flere, der tænker som Niek Delst. Overalt ses marker med specialafgrøder. Mønstret brydes kun af marker med majs og græs til de mange malkekvægbesætninger.
Dygtige købmænd
Området i det sydvestligste Holland var tidligere kendt for at praktisere et simpelt, men intensivt sædskifte med løg, kartofler, sukkerroer og hvede. Sådan var sædskiftet også, da Niek Delst overtog gården fra sine forældre for cirka 20 år siden. Men da indtjeningen på hvede var for ringe, begyndte han også at dyrke andre specialafgrøder.
Blandt de mange forskellige afgrøder, han har dyrket, er blandt andet blomsterfrø og tørrede blomster. Men da tørrede blomster gik af mode, og produktionen var billigere i Østeuropa på grund af den billigere arbejdskraft, stoppede den produktion.
Meget kendetegnende for hollandske landmænd gik der dog ikke lang tid, før andre afgrøder havde taget den ledige plads i sædskiftet. Hollænderne er nemlig ikke lang tid om at sadle om, hvis en produktion viser sig ikke at være lønsom.
Det gælder også Niek Delst, der i år har givet plads til rosenkål i sædskiftet - efter en pause på seks år. Samtidig kommer lave priser på ærter til konsum formentlig til at betyde, at de ryger ud af sædskiftet til næste år.
God afsætning er altafgørende
En meget stor del af de grøntsager, der produceres i Holland, eksporteres. Ifølge Niek Delst bruger han ikke ret meget tid på at sælge de afgrøder, han dyrker. Salget af de fleste af afgrøderne overlader han til mellemhandlere, mens han selv sørger for salget af blandt andet kartofler og løg. For at opnå en øget fleksibilitet har han selv bygget lagre og kølehuse, så han kan opbevare hele avlen og sælge grøntsagerne, når priserne er mest gunstige.
Størstedelen af markarbejdet udføres med egne maskiner. Men sammen med en gruppe andre avlere fra lokalområdet har han blandt andet investeret i to fælles sprøjter og en maskine til høst af rosenkål.
Dyrker kun korn af nød
Med jordpriser i området på cirka 60.000 euro pr. hektar dyrker Niek Delst kun korn, hvor der er behov for at give jorden en pause fra den intensive dyrkning af grøntsagerne.
- Oftest sår vi hveden, efter at vi har høstet grøntsager, eller når vi er færdige med at tage roer op sidst i november. Da er jorden ofte så våd og opkørt, at det er umuligt at lave et optimalt såbed, forklarer Niek Delst og tilføjer, at der på de marker, der ikke er farbare i efteråret, eller hvor det bliver for sent til at så hvede, sås vårbyg i foråret.
Trods den sene såning og den ofte ubekvemme jord, avler han typisk ni til ti ton hvede pr. hektar, mens udbyttet i vårbyg normalt ligger på syv ton pr. hektar.
Flotte udbytter efter dansk standard, men ikke tilstrækkeligt til at forrente de høje priser på jord i Holland.
Niek Delsts markplan: Antal hektar
* Kartofler 45
* Løg 30
* Sukkerroer 30
* Selleri 10
* Ærter, konsum 20
* Rosenkål 15
* Gulerødder 5
* Vinterhvede 40
* Vårbyg 5
* I alt 200
