Abonnementsartikel

Ensileringsmidler er sjældent nødvendige i Danmark, men der kan dog opstå situationer, hvor de kan gøre gavn. Desværre bruges midlerne ofte fuldstændigt forkert i praksis

I næste udgave af Bovilogisk der udkommer den 21. maj, giver grovfoderrådgiver Anders Christiansen fra Centrovice nogle gode praktiske råd til, hvornår det er nødvendigt med ensileringsmiddel, og hvilke der i så fald skal bruges.

Lad ikke maskinstationen vælge

Lad det være slået fast med det samme: Både majs, græs og helsæd ensilerer uden problemer, hvis de ellers er normalt udviklede. Der er dermed ikke brug for ensileringsmidler i Danmark. Det er også en kendsgerning, at ensileringsmidler aldrig vil kunne erstatte det gode arbejde i marken og under håndteringen ved udfodringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed skulle denne artikel jo være overflødig!

Når det så alligevel er relevant at behandle emnet, skyldes det, at vi ofte ser ensileringsmidler brugt fuldstændig forkert ude i det praktiske kvægbrug.

Et eksempel: En maskinstation tilbyder tilsætning af ensileringsmiddel ved snitningen af majs, men de har bare kun et middel at tilsætte. Så må man håbe, at det virker lige netop på den egenskab som kunden har brug for, at det virker på.

Det er ikke seriøst og kan i bedste fald være uden virkning og i værste fald virke modsat hensigten. Uanset hvad, så betaler kvægbrugeren regningen.

Lang liste af midler

Der er en del forvirring i kvægbruget omkring brugen af ensileringsmidler. Det skyldes nok, at der findes et utal af midler, som skulle kunne bibringe ensilagen og i sidste ende mælkeproducenten en række fordele. Alene den danske liste indeholder over 30 forskellige produkter, der alle sammen har en dokumenteret effekt på forskellige kvalitetsegenskaber. I Tyskland er listen meget længere, blandt andet fordi, der er flere udbydere af de samme produkter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kan derfor være svært at få overblikket og dermed vælge det produkt, der er behov for. Desuden kan det være svært at vide, hvilket produkt der er behov for før ganske kort tid inden, det skal bruges. Derfor kan nogle landmænd være fristet til at bruge det eller de produkter, der er til at få fat på i håb om, at det har en positiv effekt på ensilagen.  

I Bovilogisk kan ses en liste over ensileringsmidler opdelt efter type og deres effekt på ensileringsprocessen. 

Brug i praksis

Hvornår er det relevant at bruge ensileringsmidler, og hvilke skal der bruges?

Græs og andre grønne afgrøder

* Meget våd ensilage, hvor det primært handler om at undgå saftafløb: Ingen ensileringsmidler. Brug i stedet et saftsugende fodermiddel. Tørstofprocenten er typisk under 25 og 26.

Artiklen fortsætter efter annoncen

* Våd ensilage, hvor det handler om at undgå smørsyre og sporedannelse: Myresyre eller for eksempel nitrit. Desuden kan homofermentative mælkesyrebakterier bidrage til at undgå smørsyredannelse, men de har ingen effekt på sporedannelsen. Tørstofprocenten er typisk mellem 26 og 30.

* Normal ensilage: Ingen behov for ensileringsmidler med mindre man tror, at tilsætning af homofermentative mælkesyrebakterier kan øge mælkeydelsen. Tørstofprocenten er typisk mellem 30 og 40. Hvis der kun bruges få foderenheder i græs og andre grønne afgrøder i foderplanen er det nok tvivlsomt, hvor meget det betyder for mælkeydelsen og den samlede økonomi, at der er tilsat homofermentative mælkesyrebakterier. I besætninger med en meget høj andel af græs i rationen vil homofermentative mælkesyrebakteriers effekt på mælkeydelsen bestemt have en vis betydning.

* Tør ensilage, hvor det handler om at undgå varmedannelse og vækst af skimmel: Heterofermentative mælkesyrebakterier eller homofermentative mælkesyrebakterier i kombination med for eksempel benzoat eller propionat. Tørstofprocenten er typisk over 40.

Silomajs

* Hvis majsen er normalt udviklet med en tørstofprocent på mellem 30 og 35, vil den ensilere helt uden problemer ? det er da også det, de fleste mælkeproducenter oplever. Der er derfor ikke nogen som helst idé i at tilsætte ensileringsmidler under nogen form til normalt udviklet majs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

* I enkelte tilfælde er majsens tørstofprocent blevet for høj. Det så vi for eksempel en hel del eksempler på sidste år. I de tilfælde kan der blive problemer med sammenkørslen i stakken og dermed risiko for varmedannelse og skimmelvækst. Her kan det være fornuftigt at tilsætte heterofermentative mælkesyrebakterier eller homofermentative mælkesyrebakterier i kombination med for eksempel benzoat eller propionat. Der kan også være mening i at tilsætte ovenstående midler i stakke, hvor der ikke er tilstrækkelig fremdrift i udtagningen. Her kan tilsætningen begrænses til den øverste fjerdedel af stakken.

* Nye forsøg viser, at stabiliteten af majsensilage øges ved tilsætning af heterofermentative mælkesyrebakterier. Dette er, jævnfør ovenstående, hvad man måtte forvente. Spørgsmålet er, om prisen for tilsætning står mål med resultatet, idet der normalt ikke er problemer med stabiliteten af majsensilage, hvis denne er normalt udviklet, korrekt høstet og kørt ordentligt sammen.

Kornhelsæd

Nu er kornhelsæd ikke længere særlig udbredt som grovfoderafgrøde. Den gang afgrøden blev dyrket i større stil, var problemet ofte, at den blev for tør. Det vil sige, at tilsætning af heterofermentative mælkesyrebakterier eller homofermentative mælkesyrebakterier i kombination med for eksempel benzoat eller propionat vil kunne stabilisere afgrøden.

Læs hele det store tema om ensilering i majudgaven af Bovilogisk der udkommer den 21. maj. Abonnement kan bestilles på 7620 79 00 eller på www.bovilogisk.dk.