Abonnementsartikel

19.000 færre farmere og landarbejdere på et år - krisen kradser og det sender indkomsten brat nedad

Opgørelserne over udviklingen i det britiske landbrugs indtjening bliver stadigt mere dystre. Farmernes egen organisation, National Farmers Union (NFU), har selv beregnet, at det britiske landbrugs indkomst er faldet med 70 pct. de seneste fem år.

Revisionsfirmaet Deloitte & Touche har lavet en endnu mere dyster beregning, der viser et fald i indkomsten på 90 pct.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De seneste to år har 40.000 farmere og landarbejdere forladt erhvervet - heraf 19.544 alene i 1999. Det svarer til 4,3 pct. af landbrugets ejere og ansatte, oplyser NFU.

Hårdest ramt er svinesektoren, hvor 15 pct. af farmerne og 33 pct. af de ansatte forlod erhvervet fra juni 1998 til juni 1999.

Fem pct. af mælkeproducenterne og seks pct. af korndyrkerne har forladt erhvervet.

Stor samlet gæld

De britiske farmere har en samlet gæld på 10 mia. pund. Investeringsniveauet er det laveste siden 70"erne, siger NFU.

Der er kort sagt skåret indtil benet de fleste steder. Økonomien har også tvunget farmerne til at fyre et stort antal ansatte. Farmerne må selv knokle så meget mere. 62 pct. af farmerne arbejder mere end 61 timer om ugen iflg. NFU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pundet et problem

En stor del af problemerne skyldes kursen på det britiske pund, der er steget 37 pct. siden 1996.

NFU opfordrer den britiske regering til at regulere pundets værdi for at redde "det, der er tilbage af britisk landbrug".

NFU opfordrer også til en sanering af de mange regler og byrder, erhvervet er pålagt – især inden dyrevelfærd og miljø.