Abonnementsartikel

Trods amerikanske farmeres utilfredshed med den nuværende landbrugslov er der ikke udsigt til større ændringer foreløbig

I USA fastlægges landbrugspolitikken af en rammelov kaldet "Farm Bill", der som regel gælder fem eller seks år. Hver lov lægger som regel hovedvægten på bestemte ønsker til udviklingen, fx naturbeskyttelse.

Den nuværende lov blev gennemført i 1996 og indeholdt en række nyskabelser i forhold til tid-ligere love. De tidligere love byggede i stort omfang videre på prisstøtteordninger, der havde deres rødder helt tilbage i 30"ernes depression. Med 1996-loven blev landbrugsstøtten for første gang blev gjort uafhængig af produktionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden 1996 er størstedelen af støtten blevet givet som direkte indkomststøtte, hvor den tidligere blev givet som prisstøtte. Det er nu i langt højere grad op til farmerne selv at dyrke, hvad de mener betaler sig bedst.

Derfor bliver loven med det officielle navn FAIR - Food and Agricuculture Improvement Re-form Act - til daglig omtalt under den mere mundrette betegnelse "Freedom to farm". Den frihed har langt de fleste farmere hurtigt lært at værdsætte.

For at sikre en glidende overgang til markedsforhold blev der gennemført en række overgangs-ordninger, der gælder frem til 2002.

"Frihed til at fejle"

1996-loven blev gennemført af den republikansk dominerede Kongres. Det vigtigste mål for republikanerne var at få USA"s store budgetunderskud ned. Disse bestræbelser var igen et resultat af republikanernes krig mod Bill Clinton.

Der var derfor andre hensyn end de rent landbrugsfaglige, der spillede ind, da loven blev vedta-get. Og den blev gennemført uden de store protester, fordi råvarepriserne længe havde været høje. Men i 1998 slog de store fald i priserne på landbrugsprodukter igennem, og dette fald er stadig et problem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dertil har store landbrugsområder været plaget af enten tørke eller oversvømmelser de seneste år. Både i sommeren 1999 og sommeren 2000 blev store landbrugsarealer erklæret som katastrofe-ramte bl.a. Texas.

Selv om katastroferne ikke har noget at gøre med loven, der tværtimod rummer særligt fordel-agtige låneordninger for de ramte landmænd, har den økonomiske krise fået nogle til at give 1996-loven øgenavnet "Freedom to fail" – frihed til at fejle.

200 mia. kr. i indkomststøtte

Loven rummer mulighed for at støtte landmændene direkte – blot støtten er uafhængig af produktionen.

Alene i finansåret 2000 (der sluttede 30. september) modtog de to millioner amerikanske farme-re modtaget ca. 200 milliarder kroner (24 mia. dollars) i indkomststøtte.

Siden 1996 har USDA udbetalt 568 mia. kr. (71 mia. dollars) i direkte indkomststøtte. Det er mere end det dobbelte af, hvad der var forudset, da 1996-loven blev vedtaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De store udbetalinger har været mulige, fordi USA har oplevet 10 års fremgang i landets øvrige økonomi og har fået bugt med sit enorme budgetunderskud. Med udsigt til en økonomisk lavkon-juktur vil Kongressen sikkert være mindre velvilligt indstillet, når der fremover skal bevilges støtte til landbruget.

Foreslår stigning

En kommission, der er nedsat til at give anbefalinger om den kommende landbrugspolitik, fo-reslår en stigning i tilskuddene til de amerikanske farmere.

Den 30. januar skal kommissionen aflægge rapport for Senatets landbrugsudvalg, hvorefter de-batten om den nye landbrugslov går i gang. Kommissionen rummer medlemmer fra bl.a. de større landmænds organisation, Farm Bureau.

Kommissionen anbefaler, at en række støtteordninger videreføres i den nye landbrugslov.

Men der er uenighed blandt landmændene om målene med landbrugspolitikken. National Far-mers Union, der repræsenterer de små landbrug, mener, at landbrugsstøtten bør kombineres med braklægningsordninger – des mere braklægning des højere støtte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konsekvent linie nødvendig

Den afgåede landbrugsminister Dan Glickman har lige fra starten ment, at loven fra 1996 rum-mer for få muligheder for at støtte nødstedte landmænd. Men han har samtidig gjort opmærksom på, at vi hverken er i 1930"erne eller i 1980"erne, og at landbrugsloven skal tage højde for nutidens ud-fordringer.

Og man kan ikke tage jord ud af produktion, samtidig med at man opfordrer til brug af nye tek-nologier som gensplejsning og GPS, lød hans argument.

Paradoksalt nok kan en opbremsning i USA"s økonomi blive til gavn for landets landbrug, fordi en lavere dollarkurs vil give større konkurrencedygtighed på verdensmarkedet.

I foråret 2000 gennemførte USDA 10 regionale høringer om fremtidens landbrugspolitik.Der blev bl.a. fremsat forslag om, at USA skulle hæve støtten til sine egne landmænd for at kom-pensere for den urimelige konkurrence, som man mener EU"s landbrugsstøtte udgør.

Et andet forslag, som nok må betegnes som kuriøst, kom fra en landmand og universitetsforsker fra Illinois. Han foreslog oprettelse af et verdensråd, der skulle sikre et samlet overblik over verdens produktion af landbrugsvarer og dermed blive et redskab til at undgå store prisudsving.