Abonnementsartikel

Fynske landmænd og skoler går nu sammen i indsats over for de unge. Formålet er at få flere unge ind på landmandsuddannelserne - uanset om det er på en landbrugsskole eller en teknisk skole

Kan du ikke blive andet, kan du altid blive landmand! Den gamle myte eksisterer ifølge Jens Jensen fortsat blandt Folkeskolens skolevejledere. Han er netop blevet ansat som landbrugets studie- og uddannelseskonsulent på Fyn og skal fremover sælge landmandserhvervet til de unge. Han er selv uddannet agrarøkonom, ung og ivrig.

- Projektet er unikt på den både, at både landbrugsskoler og en teknisk skole er gået sammen om at nå de unge. Udover Dalum Landbrugsskole er Nordisk Landbrugs Akademi, Korinth Landbrugsskole og Dalum tekniske Skole med i projektet, og både De fynske Landboforeninger og Fyns Familielandbrug er med til at finansiere initiativet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Foreløbig er Jens Jensen kun ansat på halv tid. Hans kontor ligger på Dalum Landbrugsskole, hvor han i en anden halvtidsstilling skal lave kursusaktiviteter.

- Det er selvfølgelig en balancegang, at der er så mange arbejdsgivere bag projektet. Men alle er enige om, at jeg skal være en uvildig rådgiver, der informerer om uddannelses- og jobmulighederne inden for landbruget og følgeerhvervene uden at pege på den ene skole frem for den anden.

- Og så skal jeg udelukkende rette min indsats mod de fynske skoler. Vi skal ikke ud og stjæle elever fra andre landsdele, fortæller Jens Jensen.

Markedsfører sig selv

Efter en måned i jobbet handler meget af hans indsats fortsat om at komme i kontakt med Folkeskolerne. Indgangen er skolevejledere og skolekonsulenter, som traditionelt har deres kontakt til landbrugserhvervet via samfundskontakten. Men som studie- og uddannelseskonsulent har Jens Jensen en anden dagsorden.

- Foreløbig har jeg via et brev til samtlige skolevejledere i Fyns Amt gjort opmærksom på min eksistens og tilbudt at komme ud på skolerne. Jeg tror faktisk, at der er mange, som ikke er opmærksomme på det hav af jobmuligheder, en landbrugsuddannelse kan føre til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er jo andet i den uddannelse end at pløje, malke og muge ud, fastslår han og understreger, at han også gerne vil i kontakt med handelsskoler og gymnasier.

Og Jens Jensen føler sig godt rustet til at vise de mange veje i landbruget. Som agrarøkonom og aktiv medlem af Landboungdom har han en stor kontaktflade blandt driftsledere, rådgivere, sælgere, revisorer og forsikringsansatte, som han kan trække på, når de gode eksempler skal frem i lyset.

Præsenterer landbruget

Allerede i år vil Jens Jensen kunne tilbyde en række 8. klasser at komme på 1-5 dages kurser på en landbrugsskole. Der er tale om brobygningskurser og præsentationskurser, som støttes af undervisningsministeriet.

- På kurserne kan vi f.eks. kombinere informationen om landbrugsuddannelserne med aktuelle faglige emner, såsom kvælstofkredsløb, dyrevelfærd og genteknologi, der også kan inddrages i undervisningen i faget natur & teknik.

- Mit mål er, at 500 elever skal på kursus inden årets udgang, fortæller den nyansatte konsulent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og idéer er der tilsyneladende nok af. Udover synligheden i skolekredsen arbejder Jens Jensen på, at landbruget skal få en plads i udvalget mellem skole og erhvervslivet, og tanken om oprettelsen af en grøn linie på en efterskole ligger ham heller ikke fjernt.

Allerede ved årets udgang skal projektet evalueres. Jens Jensen ved ikke præcis, hvordan hans arbejdsgivere vil måle effekten af hans indsats. Men det er sikkert, at de kommende elevtal på de fynske landbrugsuddannelser ikke indgår i bedømmelsen.

Først på banen

I Ringkøbing Amt sidder agrarøkonom Ole Ebbesen i en tilsvarende heltidsstilling på andet år. Målene er de samme, nemlig at øge kendskabet til landbrugsuddannelserne og jobmulighederne.

- Vi har heller nogen egentlige målbare mål for min indsats. Det er måske lidt underligt at sidde i en slags sælgerjob og ikke kunne måle effekten af sin indsats. Men sådan er det.

- Jeg kan højst lægge nogle frø, som forhåbentlig kommer til at spire med tiden, forklarer Ole Ebbesen. For ham handler jobbet også meget om at være synlig i skolekredsene og stå til rådighed med uvildig vejledning – både på klasseniveau, men også for enkeltpersoner og forældre.

- Jeg er godt tilpas med at være placeret på Landboungdoms kontor i Herning. Udover at sidde tæt ved informationerne kommer jeg til at fremstå som den uvildige part, jeg også reelt er. Det ville nok ikke være så tydeligt, hvis jeg havde kontor på en af de uddannelsesinstitutioner, der står bag projektet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mod al forventning er det meget sjældent, at Ole Ebbesen støder på "landbrugets dårlige omdømme" som begrundelse for, at de unge ikke vil søge ind i landbrugserhvervet.

Han hører til gengæld ofte begrundelserne: Dårlig løn, skæve arbejdstider og for lidt frihed for selvstændige.