Abonnementsartikel

Høj dødelighed blandt smågrise er et komplekst problem, men med store mængder strøelse, kan den nedre, kritiske temperatur hos grisene sænkes, mener Danmarks JordbrugsForskning.

Alle nye stalde til drægtige søer skal i dag indrettes, så dyrene kan gå løse. Men disse farestier fører ofte til en høj dødelighed blandt smågrisene, som simpelthen bliver mast ihjel af soen.

Derfor forskes der i, hvordan man kan mindske risikoen for den høje dødelighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danmarks JordbrugsForskning har gennemført et forsøg med otte kuld pattegrise, hvor grisene kunne vælge mellem en åben og en lukket pattegrisehule med forskellige temperaturer. Forskerne ville undersøge, om forskellige temperaturforhold har betydning for, hvor hurtigt smågrisene forlader soen til fordel for pattegrisehulen. Forsøget er beskrevet i Grøn Viden, Husdyrbrug nr. 20, fra Danmarks JordbrugsForskning, DJF.

Foretrækker soen

Kun få pattegrise forlod soen i de første døgn efter faring til fordel for de opvarmede huler. Og det på trods af lav temperatur i farestierne, viser undersøgelsen.

Umiddelbart efter faring fandt flere grise ind i den åbne hule sammenlignet med den lukkede hule, hvor temperaturen var væsentligt højere. Men senere i diegivningperioden brugte grisene mest den lukkede pattegrisehule.

Dødeligheden blandt pattegrisene i forsøget var på 23,3 pct. Af disse omkom 72 pct. de to første døgn efter faring. De væsentligste årsager til dødeligheden var kulde og sult, der medfører manglende vitalitet og dermed større risiko for ihjellægning.

Danmarks JordbrugsForskning konkluderer, at problemet med den høje dødelighed blandt pattegrise ved løsgående, diegivende søer er komplekst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Problemet kan ikke løses alene ved at bruge opvarmede huler, og der er derfor behov for yderligere forskning på området, skriver Grøn Viden.

Forsøget har dog vist, at store mængder strøelse, hvor grisene kan gemme sig, sænker den nedre, kritiske temperatur, som er godt 34ºC hos smågrisene. Det forklarer, hvorfor pattegrisene kan overleve, selvom temperaturen i farestien er lav.

Hulerne

Undersøgelsen blev gennemført i fire stier, der var indrettet med et inde- og et udeareal. I indearealet blev der bygget to isolerede pattegrisehuler, som grisene frit kunne vælge imellem. Begge var en meter lange og 0,6 meter dybe.

Den ene hule var traditionelt udformet med åben front og en 100 W varmelampe som varmekilde. Den anden hule var udstyret med et termostatstyret varmeelement og med en ventilator til at cirkulere luften. Fronten var dækket af to lag plaststrimler, der holdt på varmen. Desuden blev der opsat en lampe, så lyset var ens i de to huler.

Begge huler var adskilt fra lejearealet med inventarbøjler, så soen ikke kunne komme til hulerne. Indearelaet blev endvidere strøet med halm, så der hele tiden var et lag på cirka 20 centimeter, skriver Grøn Viden.