Abonnementsartikel

Omsætningen af kvælstof i dansk landbrug er faldet med godt 110.000 tons i de seneste seks år, hvilket afspejler en bedre udnyttelse

Fra først i 1980"erne og 10 år frem steg omsætningen af kvælstof i dansk landbrug med cirka 60.000 tons. Derimod er omsætningen faldet med godt 110.000 tons N i de seneste seks år, og dermed er omsætningen af kvælstof altså 50.000 tons under niveauet i begyndelsen af 1980"erne.

Det fremgår af DJF-rapporten "Kvælstofbalancer og kvælstofoverskud i dansk landbrug 1979-1999".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rapporten opgør mængden af N fra og til forskellige kilder.

Tilførsel

Det fremgår således, at tilførslen af N ved kvælstoffiksering er fordoblet siden først i 1980"erne. Stigningen skyldes dels stigende andel af græsarealer med kløver og dels stigende andel af kløver i kløvergræsmarkerne. Desuden er arealerne med ærte-byg-helsæd steget.

Tilførslen fra atmosfæren steg fra begyndelsen af 1980"erne frem til midten af 1990"erne. Men i de senere år konstaterer forskerne et fald, som de tilskriver en reduktion i ammoniakfordampningen fra husdyrgødningen.

Tilførslen af kvælstof med fodermidler har i mange år ligge konstant med en stigning til et lidt højere niveau i femårsperioden frem til 1997. Derefter faldt tilførslen til omtrent det tidligere niveau.

Fraførsel

Der var en kraftig stigning i fraførslen af N med planteprodukter frem til 1991-1992. Først i 1990"erne var fraførslen med planteprodukterne væsentligt større end fraførslen med de animalske produkter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derefter faldt fraførslen med planteprodukter og til gengæld er fraførslen med animalske produkter steget kraftigt og er i dag væsentligt større end fraførslen med planteprodukter.

Forklaringen kan ifølge rapporten være, at en større andel af planteprodukterne i dag anvendes til foder sammenlignet med tidligere.

Ifølge rapporten har overskuddet af N varieret omkring samme niveau fra år til år frem til først i 1990"erne, hvorefter det er faldet markant.

Rapporten forklarer faldet i kvælstofoverskuddet med en væsentlig bedre udnyttelse af husdyrgødningen og deraf følgende mindre behov for tilførsel af N med handelsgødning. Men rapporten fastslår også, at en bedre udnyttelse af foderet i husdyrproduktionen har bidraget til faldet.

Bedre udnyttelse

Konklusionen er derfor, at landbruget siden begyndelsen af 1980"erne er blevet bedre til at udnytte kvælstoffet udtrykt som fraførslen i procent af tilførslen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forklaringen er ifølge rapportens forfatter, Arne Kyllingsbæk, hovedsageligt, at der er indført bestemmelser om, at flydende husdyrgødning fortrinsvis skal udbringes om foråret, og at der er indført minimumskrav til udnyttelsen af husdyrgødningens N-indhold. Endelig har det haft en betydning, at gødningsregnskaber skal udarbejdes på grundlag af maksimale N-normer til de enkelte afgrøder.

Landbrugets aktionsplan for bedre udnyttelse af husdyrgødningen i 1988-1989 får også en del af æren for udviklingen.

Arne Kyllingsbæk forudser, at udnyttelsen af kvælstof fortsat bliver forbedret både i planteproduktionen og i den animalske produktion og derfor forventer han, at N-overskuddet vil falde yderligere i fremtiden.

Men han understreger, at driftsformen også spiller ind, således at en udvikling i retning af større animalsk produktion vil betyde et større N-overskud, end hvis produktionen går i retning af større produktion af salgsafgrøder.