Abonnementsartikel

Omtrent samtidig med at de antibiotiske vækstfremmere gled ud, blev det forbudt at tilsætte ekstra zink i smågrisenes foder, men mange bruger alligevel midlet lige efter fravænning

Siden ophøret med brug af antibiotiske vækstfremmere til smågrise under 35 kg trådte i kraft den 1. januar 2000 er det gået støt ned ad bakke med produktiviteten. Smågrisene mangler typisk tre kg ved afgang.

Problemerne i smågrisestaldene ses som lavere tilvækst og større spredning i afgangsvægten. Desuden er der typisk behov for en systematisk medicinering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Disse problemer kan ofte føres tilbage til en bakterie ved navn Lawsonia Intracellularis. Op mod halvdelen af de grise, som er smittet med Lawsonia, udskiller bakterien i gødningen 2-10 uger efter, de er smittet.

Det vil sige, at de grise, som smittes ved fravænning, med stor sandsynlighed bringer smitten videre til ung- og slagtesvinestalden. Det er derfor uhyre vigtig, at der laves et værn mod fravænningsdiarré lige fra starten.

Dette værn skal som en selvfølge indeholde følgende:

Valg af foder

At sammensætte velfungerende foderblandinger, og at tilpasse foderet inden for den enkelte besætning er lidt af en prøvelse.

En fravænningsblanding bør dog som udgangspunkt indeholde letfordøjelige råvarer som skummetmælkspulver, fiskemel og antigenfri soja (HP 300 og 400). Dette råvarevalg signalerer, at blandingen er forholdsvis dyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En billigere blanding kan naturligvis også anvendes, hvis den formår at holde grisene i gang uden, at der opstår diarré.

Blanding to, som anvendes fra 12 - 20 kg, indeholder ofte 16 - 20 pct. sojaskrå, hvilket er skrap kost ovenpå blanding ét, der er baseret på animalske produkter. En god overgang vil være en blanding, som er baseret på maksimalt på 12 - 14 pct. sojaskrå og min. 8 pct. fiskemel.

Denne type blanding er, hvad jeg vil kalde en skåneblanding for grisen. Blandingen koster lidt mere, men min erfaring er, at grisene kvitterer for merprisen.

Skåneblandinger, som vi kender dem i dag, er typisk sammensat med et lavt indhold af råprotein og energi. Men vær opmærksom på, at ved anvendelse af denne type blanding har gødningen ganske vist en fin konsistens, men det er kun ørerne på grisen, som vokser!!

Brug af antibiotika

Behovet for antibiotika opstår, når man kan se, den enkelte gris begynder at blive tynd, eller når den får diarré. Vigtigst af alt, er at den flyttes til en sygesti i tide! Her skal den tilbydes rigeligt vand og skånefoder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I problembesætningerne er det store dele af et hold, der bliver syge, og sygdommen kommer ofte snigende. En stor del af grisene går i stå og bliver let strithårede og sygdommen ses nu tydeligt.

I problembesætninger anvendes systematisk antibiotika for at reducere diarréproblemerne. Strategisk behandling, det vil sige behandling inden sygdommen bryder ud, skal undgås.

Det er min erfaring, at selvom man behandler grisene ved fravænning, så kommer sygdommen til udbrud alligevel. Det vil sige, at man skal afvente symptomer, inden der gribes til handling.

Behandlingen skal være effektiv således at problemet ikke skubbes videre til slagtesvinestalden.

Antibiotika skal anvendes med omtanke. Det vil sige, at behandlingsvejledningen på produktet skal følges. Hvis ikke vejledningen følges kan det pågældende antibiotika "tabe pusten", som følge af resistensudvikling. I sådanne tilfælde, skal der prompte sendes grise til undersøgelse for at få bestemt, hvilke antibiotika bakterien er følsom overfor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skal dog også nævnes, at selvom man medicinerer enten gennem foder eller vand, så vil der næsten altid være nogle grise, der falder fra. Disse grise skal sættes i sygesti og behandles enkeltvis, ellers stiger dødeligheden eller giver andre problemer såsom halebid.

Zink – en brist i lovgivningen

Et andet produkt, som har været svær at slippe i forbindelse med fravænningsdiarré, er zinkoxid.

Det er forbudt at tilsætte zink ud over de 250 mg pr. kg, som i forvejen er i foderblandingerne. Men trods forbuddet mod zink anvendes det alligevel i dag i mange besætninger med ca. 3500 mg pr. kg foder de første dage efter fravænning. Disse besætninger kan nøjes med meget lidt antibiotika eller måske slet ingen ting.

Zink danner ikke resistens, men kan ophobe sig i naturen, hvorfor man naturligvis skal anvende det med omtanke.

Alligevel vil der både være en gevinst for miljøet og folkesundheden, hvis anvendelsen af zink blev tilladt den første uge efter fravænning. Dette ud fra den betragtning, at der i dag typisk anvendes langt mindre zink end det er lovligt på de enkelte bedrifter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Regnestykket for den påstand er følgende. I slagtesvinefoder må der anvendes 250 mg zink pr. kg foder, men i praksis anvendes kun 100 mg, hvorfor der her spares 150 mg pr. kg. Et slagtesvin æder ca. 200 kg foder, hvilket derfor svarer til en besparelse på 30.000 mg zink pr. dyr i forhold til den tilladte mængde.

Dette skal holdes op imod, at der anvendes tre – fire kg fravænningsfoder, som tilsættes 3500 mg zink.

Det samlede zinkforbrug bliver maksimalt 14.000 mg pr. dyr. Derved udledes 16.000 mg mindre zink pr. dyr på ejendommen end tilladt, hvilket naturligvis gavner miljøet.

Lovgivning og logik følges desværre ikke altid ad.