Abonnementsartikel

Steensgaard gods kvitter Arla Foods og investerer syv millioner kroner i et nyt gårdmejeri, hvorfra produkterne afsættes direkte til detailhandelen

Mælken fra besætningen på 170 jerseykøer på det 1.25 ha store Steensgaard gods blev indtil nytår sendt til Arla Foods mejeriet i Taulov, men det er slut nu.

Da Arla Foods pressede mælkeprisen i bund, og omkostningerne stadigvæk steg, besluttede godsets ledelse at opføre et gårdmejeri for at forarbejde mælken og sælge mælkeprodukterne direkte til forbrugerne gennem detailhandelen og en gårdbutik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Beslutningen skete først efter grundige overvejelser og gode erfaringer med at sælge tyrekalvene på samme måde.

Direkte salg

-Da kogalskaben kom til Storbritannien, fik vi problemer med at komme af med tyrekalvene. Af etiske grunde ville vi hverken skyde dem eller sende dem til Holland.

- I stedet fandt vi for tre år siden på at opfede dem selv her på godset og sælge dem direkte til forbrugerne under navnet Steengaard Gourmetkalve. Tiltaget blev populært, så populært at vi ved et åbent hus arrangement havde godt fem tusinde besøgende.

- Den store interesse skyldes, at forbrugerne har interesse i at se, hvordan dyrene vokser op, og vi har bestemt ikke haft problemer med at sælge 110 tyrekalve om året.

- De er ni måneder gamle ved slagtningen og vejer da mellem 300 og 350 kg. Prisen for halve og hele dyr er 38 kr./kg inklusive moms, og den pris betaler forbrugerne gerne, fortæller godsforvalter Henning Bastrup til MaskinBladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samarbejder med andet gårdmejeri

Med kalvesuccesen i baghånden tog Henning Bastrup kontakt med Bjarne Pedersen og Bernt Stærke, der driver gårdmejeriet Grambogård i nærheden af Odense.

- Begge støttede vore planer, og vi blev enige om at samarbejde i stedet for at konkurrere. Grambogård fremstiller konsummælk, mens vi laver surmælksprodukter på grund af det høje proteinindhold i jerseymælken.

- Vi kan fremstille kvalitetsprodukter uden at skulle tilsætte ekstra tørstof, siger Henning Bastrup.

Gårdmejeriet blev taget i drift ved årsskiftet og i alt er der investeret ca. syv millioner kroner i bygninger og teknik.

Udelukkende kvalitet

Steensgaards mælkekvote er på 1,1 mio. kg/år, og mejeriet har kapacitet til at behandle 1,5 mio. kg/år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er meningen udelukkende at satse på kvalitetsprodukter, smør, yoghurt og flere slags oste, herunder fetaost og den specielle herregårdsost, en 45 % Havarti-type, som er tør med store huller. Det er en slags emmenthaler og en af de ostetyper, der udgik af produktionen for 10 til 15 år siden, da mejerierne gik over til stordrift.

De første oste er klar til levering omkring den 1. april, men der går en måned mere, inden herregårdsosten er klar.

Sporbarheden er vigtig

De hidtige erfaringer med gårdmejeriet er gode.

- Vi har beregnet, at dækningsbidraget ved godsets mælkeproduktion vil stige så meget, at det sagtens kan forrente og afskrive investeringen i gårdmejeriet. Allerede i indeværende år får vi et pænt overskud, i hvert fald større, end overskuddet ved forsat levering til Arla Foods.

- Jeg vil dog gerne understrege, at Arla Foods har behandlet os perfekt og uden sure miner, siden vi første gang luftede vore planer for dem, påpeger Henning Bastrup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Godsforvalteren på Steensgaard forventer, at der vil komme flere gårdmejerier, men antallet begrænses af investeringen.

Desuden skal der en stor besætning til, når sporbarheden i produktet skal bevares. Sporbarheden betyder mere og mere for forbrugerne, men den er blevet noget udvandet hos Arla Foods, hvor mælken kommer fra mange besætninger og blandes sammen.

Endelig betaler Arla Foods ikke nok for højkvalitetsmælk som mælken fra Steengaards jerseybesætning, mener man på godset.

Håber på mere kvote

Henning Bastrup forventer at kunne forøge godsets mælkekvote til ca. 1,5 mio. kg/år, den mængde som gårdmejeriet har kapacitet til at behandle.

Det kræver kun ca. 45 køer mere plus lidt ekstra plads i stalden, men ikke ekstra mandskab. Når kvoten sættes op, vil indtjeningen på mælkeproduktionen stige forholdsvis mere, fordi kapaciteten allerede er der.