Abonnementsartikel

Det israelske firma Makhteshim-Agan har overtaget rettighederne til og salget af en række velkendte produkter fra den nu fusionerede agrodivision i Novartis

I forbindelse med fusionen mellem agrodelen af Novartis og Zeneca bestemte konkurrencemyndighederne, at en række produkter skulle frasælges. Dette frasalg er nu en realitet.

Makhteshim-Agan, Israel, har overtaget følgende produkter fra Novartis:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover disse produkter fra Novartis har Makhteshim-Agan overtaget Apollo og Panoctine (sidstnævnte ikke for Danmark) fra Aventis.

Makhteshim-Agan

Firmaerne Makhteshim og Agan blev i 1998 sammenlagt til Makhteshim-Agan Industri, som er et holding selskab.

Makhteshim er en virksomhed i stærk vækst og er i dag placeret som nummer otte i verden på listen over producenter af planteværnsmidler. Makhteshims produktion er baseret på den mest moderne teknologi, og omsætningen vil i 2001 blive omkring en milliard US-dollars.

Makhteshim repræsenteres i de nordiske lande af firmaet Aako B.V., som er hjemmehørende i Holland. Aako vil markedsføre og sælge produkter i de nordiske lande.

Aako har i mange år solgt planteværnsmidler i Danmark gennem distributører, men har med overtagelsen af nævnte produkter valgt at blive mere synlig i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dansk medarbejder

Aako har ansat Niels-Jørgen Jensen, som har fulgt produkterne hele vejen fra de blev introduceret i Danmark og frem til i dag, Han kan derfor med sit indgående kendskab til disse produkter give den nødvendige rådgivning og service til såvel landmænd som forhandlere og planteavlskonsulenter.

Bortset fra ejerskabet er der ikke nogen ændringer, produkter og service er uændret.

Makhteshim-Agan har overtaget eksisterende lagre af alle produkter, og derfor vil der på etiketterne fortsat stå Novartis som afsender på en del produkter.

Heller ikke distributionen af produkterne er ændret - alle produkter vil fortsat kunne købes hos de sædvanlige leverandører.