ZW er modelbetegnelsen for en ny Perfect Multi Slagleklipper, som markedsføres herhjemme af HS Maskinimport.
Klipperen er med sine 0,8 kg kraftige slagler konstrueret til at klippe græs samt buskætter og rodskud op til 30 millimeter.
Slagleklipperens arbejdsområde er fra 90 grader til minus 65 grader, og den er beregnet til traktorens trepunktophæng. Traktoren skal dog være udstyret med et par dobbelte hydraulik-ventiler.
Ifølge Holger Suhr, HS Maskinimport, er model ZW meget anvendelig til klipning af marker op til hegn, langs grøfter og grøftekanter samt skråninger. Traktoren kan ved klipning af vejrabatter køre helt inde i højre side til mindst mulig gene for trafikken, oplyser Holger Suhr.
Selv med en traktorbredde på 2,3 meter ligger klipperen uden problemer udenfor grøftekanten. ZW kan sideforskydes med op til 180 centimeter.
Slagleklipperens bagrulle er placeret tæt på rotorakslen, der derved følger underlagets konturer, så slaglerne undgår at ramme jordbunden.
Overpladen er konstrueret i dobbeltplade for at give en ekstra stabilitet, og gummiafskærmningen bag på maskinen kan indstilles efter behov.
ZW fås i tre forskellige modeller, nemlig ZW-150, ZW-180 og ZW-210, oplyser HS Maskinimport.





