Abonnementsartikel

En undersøgelse blandt 2000 landmænd viser, at spørgsmålet om at nedsætte maskinomkostningerne har næsthøjest prioritet inden for de kommende tre år

- 2000 var året, hvor der i det primære landbrug gennem driftsfællesskaber og strategisk målrettede maskininvesteringer virkelig blev taget fat i effektivisering af markarbejdet.

Sådan sagde formanden for Landsudvalget for Bygninger og Maskiner, gårdejer Jørgen Elkjær, i sin beretning på landsudvalgets årsmøde den 20. marts.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og der er ingen tvivl om, at han dermed berører et emne, som optager mange landmænd. Således mener 50 procent af landmændene med over 100 hektar, der har deltaget i en undersøgelse, at nedsættelse af maskinomkostningerne er en udfordring.

- Hvis vi skal overleve i erhvervet, må vi benytte os af de nyeste produktionsmetoder og teknikker, sagde Jørgen Elkjær.

- Tidens trend for lave maskinomkostninger er maskiner med stor kapacitet og et lavt forbrug af arbejdsindsats på den enkelte hektar, sagde han med en tilføjelse om, at det gælder om at investere i maskiner, der holder længe, har høj teknisk standard, og som kræver et minimum af vedligeholdelse.

Store arealer nødvendige

En undersøgelse, som blev fremlagt på årsmødet af konsulent Kjeld Vodder Nielsen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, viser, at pløjefri dyrkning giver en større kapacitet og dermed lavere omkostninger pr. hektar i forhold til traditionel pløjning.

Han anslår, at der kan spares 300 til 400 kroner pr. hektar, men at det forudsætter, at den forøgede kapacitet udnyttes ved at bruge maskinerne på et stort areal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fællesskaber

For at opnå tilstrækkelige arealer til at udnytte mulighederne for effektivisering af markarbejde, er det i mange tilfælde nærliggende at danne driftsfællesskaber, fremgik det på årsmødet.

Jørgen Elkjær konstaterede i sin beretning, at der dannes driftsfællesskaber i en grad som aldrig før.

Det sker ifølge Jørgen Elkjær for at matche udviklingen og sikre et konkurrencemæssigt dækningsbidrag pr. hektar.

Konsulentens rolle

Han fastslår, at de mange udfordringer i markbruget er med til at skabe et stigende behov for rådgivning på det maskintekniske og maskinøkonomiske område.

Og det bekræftes af blandt andre gårdejer Søren Schnack, Mariager, og godsinspektør Mogens Worre-Jensen, Vallø Stift. De holdt hver et oplæg på årsmødet om de driftsfællesskaber, som de begge har etableret med kolleger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I forbindelse med driftsselskaberne er der mange detaljer, som skal afklares, og nogle spørgsmål afklares tilsyneladende bedst med en konsulents mellemkomst.

- Hvis et stykke arbejde for eksempel ikke er gjort godt nok på en af bedrifterne, bruger vi den lokale konsulent til at prissætte det tab, der er resultatet, forklarede Mogens Worre-Jensen.

Opmærksomhed

Generel opmærksomhed på maskinomkostningerne er også af afgørende betydning, fremgik det af et indlæg fra landskonsulent Erik Maegaard. Han konstaterede, at det er vigtigt at få styr på sit tidsforbrug, fordi det er grundlaget for at få overblik og for at kunne forbedre indtjeningen.

- Det er så vigtigt at få styr på tiden, fordi det er noget, man ikke kan låne eller gemme til senere brug. Det kan penge, og derfor er det endnu vigtigere at have styr på tidsforbruget end på forbruget af penge, sagde han.

- Når man registrerer et forbrug, sparer man automatisk ti procent, og når man får styr på, hvad man bruger sin tid til, kan man også få styr på sin økonomi, sagde han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han anbefaler derfor at anvende bedriftsløsningens MaskinJournal til planlægning og vurdering af maskinøkonomien og opgørelse af arbejds- og maskintid.