Maskinerne er pudsede. Alt er ved at være kørt på plads, og vejrguderne - tja, dem kan man ikke altid regne med.

Det er atter tid til fagmesse for entreprenør- og anlægsbranchen. E&H12 er navnet i daglig tale for Entreprenør & Håndværk 2012, som er blevet til i fællesskab mellem Maskinleverandørerne og MCH Messecenter Herning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Messen finder sted på messecentrets udendørsarealer, der dækker over 140.000 kvadratmeter. Med arrangørernes egne ord skal maskinerne vises frem i sit rette element, hvilket er udendørs. Det er der, de skal vise, hvad de virkelig dur til.

I skrivende stund indeholder udstillerlisten 129 navne, og blandt dem finder man også MaskinTeknik. Vi har en stand midt i arealet, hvor alle er velkommen til at få en snak. Emnet kunne eventuelt være omkring, hvad der sker sig i branchen, for med MaskinTekniks nyudviklede applikation til smartphones er man sikker på at være opdateret på dagens nyheder.

App'en er netop nu tilgængelig i både App Store samt Google Play, der er det nye navn for Android Market. Den er selvfølgelig gratis, men prisen til trods er der masser af indhold i applikationen.

Med den på sin telefon har man adgang til indholdet fra vores hjemmeside, men blot i et mobilt design. Man er blandt andet sikret den løbende nyhedsopdatering fra maskinteknik.dk, samt en maskinsøgning, som man også kender fra vores hjemmeside. Søgningen sker i samme omfattende database.

Man har desuden mulighed for at oprette en brugerprofil, så ens søgekriterier og de senest fundne maskiner gemmes, hvis man ønsker det. Så er samme søgeprofil og de maskiner, man fandt interessant, tilgængelige igen med få tryk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På MaskinTekniks stand - nr. 250 - vil der desuden være konkurrencer med mange flotte præmier. Blandt andet en udgave af den nye slidstærke smartphone - Toughphone - fra JCB samt spande med øl.