Abonnementsartikel

Egon Marcussens 15 hektar økologiske kartofler er på mange måder en anderledes faglig udfordring end traditionel kartoffeldyrkning

På Egon Marcussens 127 hektar økologiske JB3 jord i Trandum syd for Skive er det nødvendigt at vande, hvis der skal opnås fornuftige udbytter.

Det gælder alle afgrøderne, som stort set vandes som konventionelle afgrøder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kun vandingen af kartoflerne adskiller sig ved, at vandingen straks indstilles, når de første tegn på skimmel viser sig. Hos konventionelle avlere findes sprøjten frem, og deres kartofler kan derfor fortsætte væksten.

Da de økologiske kartoflers vækstsæson afkortes i den sidste del af sæsonen i forhold til de konventionelle kartoflers, tilstræber de økologiske kartoffeldyrkere at få et forspring i begyndelsen af sæsonen, så kartoflerne alligevel kan opnå en antagelig størrelse. Derfor bruger de økologiske producenter store ressourcer på at forspire læggekartoflerne, og dermed kan der vindes en uge til 14 dage i slutningen af vækstperioden.

- De skal vækkes, siger Egon Marcussen.

Han dyrker fortrinsvis Sava, der er en relativt sen men skimmelresistent sort.

Forspiring i kasser

Egon Marcussen bruger netop nu meget tid på at forspire kartoflerne, og det nærmer sig en større videnskab at sikre de rette forhold, der giver optimale spirer og en vækst, der går hurtigt i gang, når kartoflerne lægges i jorden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han bruger to metoder til forspiringen. I en specielt indrettet bygning, ligger kartoflerne i små kasser under kontrollerede temperatur- og fugtighedsforhold, og desuden styres mængden af lys ret nøje.

De forhold, kartoflerne har under denne proces, er afgørende for, hvordan spirerne udvikler sig, og hvordan væksten efterfølgende kommer i gang på markerne.

- Det drejer sig om at gøre kartoflerne gamle hurtigt, for så spirer de helt vildt som en slags naturgiven sikring af den næste generation, siger Egon Marcussen.

Det er desuden ret afgørende, at spiren inden lægningen får en passende længde og styrke, for hvis den knækker af, forsinkes væksten.

Under især den sidste del af denne proces er det desuden vigtigt, at luftfugtigheden er så tæt på 100 procent som muligt for at sikre stærke spirer. Derfor må Egon Marcussen ofte rundt med vand, som forstøves ud over kartoflerne ved hjælp af en mindre rygsprøjte, der er den eneste sprøjte, som findes på bedriften.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forspiring i sække

Egon Marcussen arbejder sideløbende med en ny metode til forspiring. Det er en metode, som benytter netsække, der ophænges på store, kraftige stativer.

Stativerne og sækkene kan købes i Holland, men Egon Marcussen har selv fremstillet sine stativer, der udenfor sæsonen kan stables som havestole.

Sækkene er lukkede i bunden ved hjælp af velcro-bånd, og når kartoflerne skal fyldes i læggemaskinen, løftes hele stativet blot hen over maskinen, hvorefter sækkenes åbnes i bunden.

- Hvis man skal købe udstyret, koster det cirka 7.000 kroner pr. hektar, fortæller Egon Marcussen.

Hver sæk rummer cirka 130 kg, og 10 sække rækker til en halv hektar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Under forspiringsprocessen er det vigtigt med lys til kartoflerne, for ellers bliver spirerne for lange og sarte. Lyset er med til at gøre spirerne robuste, og derfor løftes stativerne hver dag ud i dagslyset. Om natten stilles de ind for at beskytte mod frosten.

De kartofler, der forspires med denne metode, bliver mere robuste fordi lyset stopper spirernes vækst så spiren bliver kort og kraftig. Desuden tåler de bedre eventuel frost, efter de er lagt i jorden, når de er forspiret i sækkene.

Strøm

Hele forspiringsprocessen er dyr i strømforbrug. I bygningen med de mange kasser er der usædvanligt mange neonrør, som koster en formue i strømforbrug. Og kartoflerne på stativerne har i frostperioder brug for at stå i nærheden af en varmekanon.

Kartoflerne til forspiring kræver meget plads. Der skal 2.500 kg kartofler til hver hektar, så hos Egon Marcussen bliver det til sammenlagt 37,5 tons læggekartofler, der skal fordeles i kasser og sække og passes igennem fire til seks uger, indtil de lægges i jorden.

Pionér-arbejde

Egon Marcussen kan nogle gange føle sig som lidt af en pionér, fordi der ikke er særligt meget tilgængelig viden om økologisk kartoffeldyrkning, og fordi han endnu ikke har oplevet to sæsoner, der ligner hinanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har altid sagt, at det er for nemt at være økologisk ko-bonde. Men økologiske kartofler er et kapitel helt for sig, og da man ikke kan læse sig til ret meget om emnet, må man rundt og snakke med folk og se, hvordan de gør og høre om deres erfaringer, siger Egon Marcussen.

Den første sæson fik han meget assistance af sin forgænger, som stadig hjælper til på gården.

Egon Marcussen føler dog, at han er ved at have en temmelig god erfaring med kartoflerne. Men han mener fortsat, at det kan være svært at vurdere, hvornår det er bedst at lægge kartoflerne.

Alt vandes

Bedriften består af to ejendomme, og alt jorden kan vandes. På den ene ejendom pumpes vandet op fra en boring og på den anden bruges der å-vand.

De to former for vand har hver sine fordele og ulemper.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Å-vandet er tempereret, men til gengæld ved vi ikke ret meget om, hvad vandet i øvrigt indeholder, og rensningsanlægget virker ikke optimalt hver dag, siger Egon Marcussen.

Han oplever derfor, at å-vandet kan give nogle driftsmæssige problemer. Grundvandet er til gengæld rent, men har den ulempe, at det er køligt, siger Egon Marcussen.

- Det er nødvendigt at vande, for ellers mister vi et slæt, og vi kan ikke opnå de pæne udbytter, som vi har. Og i en tør sommer kan det gå helt galt, siger Egon Marcussen.

Det er især kløvermarkerne, der hurtigt svider væk i en tør periode, og kløver er af afgørende betydning på bedriften, der også har 65 malkekøer.

Sædskiftet

- I perioder har vi alt for meget overfladevand, men her bliver for hurtigt tørt, siger Egon Marcussen. Han tilføjer, at der dog falder så meget regn, at det ikke er noget problem at pumpe vand op til markerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I sædskiftet skal der gå mindst fire og gerne flere sæsoner mellem hver gang, der dyrkes kartofler. Forud for kartoflerne dyrker Egon Marcussen majs. Dernæst dyrker han grønne ærter med græsudlæg. Det giver ham en god afgrøde og en god, tidlig græsmark, som får lov at ligge de efterfølgende to år.

I den økologiske planteavl mener han, at det er afgørende at få strikket en markplan sammen, der afgrødemæssigt er optimal for ejendommen.

- Det kan ikke nytte at skele til hvilke afgrøder, der giver en god afregning, understreger han.

Godt udbytte

Egon Marcussen er generelt godt tilfreds med sine udbytter, der i grovfoder ligger på omkring 7.000 FE pr. hektar og i korn omkring 53 – 55 tons pr. hektar.

Til gengæld er han mindre begejstret for prisen på de økologiske kartofler, som med 80 kroner pr. hkg. i et stykke tid har ligget på samme niveau som prisen på konventionelle kartofler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ofte har vi fået dobbelt pris, og det kompenserer omtrent for det lavere udbytte, vurderer Egon Marcussen.

Han sparer selvfølgelig udgifterne til sprøjtning, men det mener han stort set opvejes af øgede udgifter til forspiring.

Afsætningen

Egon Marcussen leverer sine kartofler gennem DanOrganic A/S.

Han tilstræber at producere en kvalitetsvare, som overgår kravene til konventionelle kartofler blandt andet med hensyn til kogefasthed.

Men det kan nogle gange ærgre Egon Marcussen, at supermarkederne stille krav til kartoflerne, som resulterer i kortere holdbarhed hos forbrugerne.

- Det er supermarkederne, der sætter standarden, blandt andet fordi de selvfølgelig ikke kan have jord og kød blandet sammen på varebåndet. Men resultatet er, at vores gode vare ødelægges på vejen til forbrugerne, mener Egon Marcussen.